Selvom det umiddelbart kan lyde ganske logisk, at aktieeksperter selvfølgelig må være bedre til at udvælge aktier end aber, så er det ikke tilfældet…
Key-take aways:
• Aktieeksperters udvælgelsesevner i danske aktive investeringsforeninger, er generelt set på det jævne niveau og kan langt fra retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer. Når aktieeksperter ikke har succes med udvælgelse, så har private investorer nok heller ikke.
• Der er ingen evidens for, at de foreninger der har klaret sig godt over en årrække, konsistent har klaret sig godt derefter. Det betyder, at du som privatinvestor ikke har en jordisk chance for at udvælge netop de foreninger, der kommer til at performe godt fremadrettet.
Aktieeksperter taber til aber
Selvom det umiddelbart kan lyde ganske logisk, at aktieeksperter selvfølgelig må være bedre til at udvælge aktier end aber, så er det ikke tilfældet…
Nok er aber kloge - de har ifølge et amerikansk studie cirka 99,4 procent af deres gener identiske med menneskers - men aber har altså ikke særlige evner til at udvælge ”vinderaktierne”. Det er snarere tilfældet, at aktieeksperters udvælgelsesevner i de aktive investeringsforeninger generelt set er på det jævne niveau og langt fra kan retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer.
Betaler du aktieeksperter for at forvalte din formue via en/flere aktive investeringsforeninger hos din bank, kan afkastet blive markant lavere end hvis du eksempelvis blot fulgte en passiv investeringsstrategi (såsom langsigtet investering i aktieindeks via udenlandske ETF'er). Læs mere om hvad en ETF er i følgende blogindlæg .
I 1973 udgav den anderkendte amerikanske professor Burton Malkiel sin berømte bog: ”A Random Walk Down Wall Street”.
Malkiel skrev blandt andet i bogen:
“A blindfolded monkey throwing darts at a newspaper's financial pages could select a portfolio that would do just as well as one carefully selected by experts”.
Der er de seneste årtier foretaget flere eksperimenter, der alle har testet ovenstående påstand fra Malkiel . En af testene foretog det amerikanske magasin ”Wall Street Journal” i 1998 . Ansatte fra magasinet kastede ”med bind for øjnene” dartpile efter en tavle bestående af tilfældige amerikanske børsnoterede aktieselskaber fra Dow Jones-indekset, alt imens aktieeksperter udvalgte deres favoritaktier. Eksperimentet blev foretaget 100 gange for at sikre, at resultaterne var statistisk signifikante. Resultaterne viste, at aktieeksperterne og de ansatte med deres dartpile, havde lige gode/dårlige udvælgelsesevner.
Andre eksperimenter har ligeledes vist, at aktieeksperter over en bred kam, ikke har været bedre til at udvælge aktier end aber.
Lidt tankevækkende, når de nu er hæftet med prædikatet ”eksperter”, ikke?...
Hvad så med de danske aktieeksperter?
Alle eksperimenterne med aber vs. aktieeksperters udvælgelsesevner, er dog foretaget i udlandet, så hvordan performer de danske aktieeksperter (der jo udvælger aktierne, i de danske aktive investeringsforeninger)?
Saxo Bank foretog i 2016 en analyse af 176 danske investeringsforeninger eksponeret i aktier . Konklusionen var at hovedparten af de danske foreninger dumpede på stribe. Foreningerne leverede i gennemsnit et afkast, der langt fra kunne retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer.
Professoren Michael Christensen undersøgte i 2005 danske investeringsforeninger og konkluderede, at cirka
halvdelen af de danske porteføljemanagere præsterede statistisk signifikant negativt i forhold til benchmark (det indeks en given forening måler performance op i mod), mens de resterende foreninger præsterede neutralt. Christensen fandt ingen evidens for, at de foreninger der klarede sig godt, konsistens klarede sig godt. Det betyder, at du som privatinvestor ikke har en jordisk chance for at udvælge netop de foreninger, der kommer til at performe godt fremadrettet.
Morningstareksperten Nikolaj Holdt Mikkelsen (2015) undersøgte også de danske investeringsforeninger i en kortere periode fra juli 2010 til juni 2015 , hvor han påviste, at 244 aktive investeringsforeninger i gennemsnit outperformede i forhold til benchmark, men vel at mærke før omkostninger .
Efter alle omkostninger underperformede de med over en halv procent i forhold til benchmark.
Økonomerne Sonnie Karlsson & Casper Ristorp-Thomsen konkluderede i deres analyse af danske aktivt forvaltede investeringsforeninger i 2008, at mange af foreningerne havde svært ved at levere et afkast, der var højere end det man kunne opnå ved at følge en passiv investeringsstrategi .
Det skyldtes overvejende de aktivt forvaltede foreningers høje omkostninger.
Så selv også de danske aktieeksperter klarer sig altså dårlige end aber, der ganske tilfældigt udvælger aktier!
Hvad er bedste alternativ til investeringsforeningerne?
Når aktieeksperter ikke har succes med udvælgelse, så har private investorer nok heller ikke. Hvad skal man så gøre som privatinvestor?
Ifølge investorguruen og verdens næstrigeste mand, Warren Buffett , skal man som privatinvestor vælge en passiv investeringsstrategi, hvor man eksempelvis investerer passivt i ETF’er .
Også den danske kendte multiinvestor Lars Tvede , anbefaler den private investor, at investere i ETF’er (udenlandske børsnoterede fonde).
Investering via NORDs partnerbank er uden tilknyttede aktieeksperter, dårlige råd og dertilhørende høje omkostninger. Via NORDs løsning bliver du investeret i otte passivt forvaltede ETF’er, hvor du får ejerandele i mere end 4.000 forskellige aktieselskaber og i mere end 1.500 forskellige stats- og virksomhedsobligationer .
Hvor man typisk ser omkostninger på 2,5 % i bankers formueplejeløsninger, er de årlige totale omkostninger altid maksimalt 0,75 % ved NORDs løsning. Sikkerheden er selvfølgelig den samme som i andre banker.
Vil du gerne kende din risikoprofil?
Klik her og få en gratis investeringsplan og se hvad din risikoprofil er - den ligger mellem 1 og 20 og det tager under 2 minutter at få planen.
Kilder:
(Kulmey, Winter Charts: Monkey Beats Man )
(MarketWatch, Opinion: How hedge-fund geniuses got beaten by monkeys — again )
(Unger, Can Monkeys Pick Stocks Better than Experts? )
(Ejsing, Nok er chimpansen klog, men... )
(Martin, Warren Buffett just won a $1 million bet—and highlighted one of the best ways to grow wealth )
(ETFs.dk, Lars Tvede advarer private imod investering i aktier og anbefaler ETFere )
(Bitsch, Danske aktiefonde dumper (stadig) på stribe )
(Karlsson & Ristorp-Thomsen, Investeringsforeninger i Danmark )
(Mikkelsen, Performance i Aktivt Forvaltede Danske Investeringsforeninger )
(Christensen, Danish Mutual Fund Performance - Selectivity, Market Timing and Persistence )
*Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.*