Væk er de negative renter og vi skal til at vænne os til en virkelighed, hvor vi kan få positive renter på vores opsparing i banken. En opsparing kan være en god idé, hvis din tidshorisont for, hvornår du skal bruge pengene er under 3 år. Har du en længere tidshorisont end 3 år, vil det ofte give mening at investere sin opsparing. Du kan eksempelvis investere dem via NORD.Du kan få en gratis investeringsplan her og finde ud af, hvilken af NORDs porteføljer, der passer bedst til dig.
Hvor får du de højeste renter på din opsparingskonto?
Renter på opsparingskonti Herunder fremgår en liste over hvad man som bankkunde kan få af positive årlige renter (op til renter) på opsparingskonti i 11 forskellige banker (opdateret d. 23.10.2023):
Bank
Rente
Saxo Bank
3,05%
Bank Norwegian
2,45%
Santander Bank
3,40%
Kompasbank
3,20%
Facit Bank
3,45%
Lån & Spar
2,50%
Maj Bank
3,15%
Danske Bank
3,00%
Nordea Bank
3,05%
Jyske Bank
3,00%
Sydbank
2,85%
De fleste af ovenstående renter er omfattet af binding (på nær konti i henholdsvis Bank Norwegian, Saxo Bank & Maj Bank). Beløbsgrænserne for renterne er variable - det samme er selve renterne i flere af bankerne. Lad os se på, hvad det betyder.
Binding I mange tilfælde vil du opleve, at du kan den højeste rente ved at binde din opsparing.
Det betyder, at du ikke frit kan hæve pengene fra kontoen i bindingsperioden. Du kan dog som hovedregel hæve pengene før tid ved at betale et gebyr.
Bindingsperioder kan være på alt fra en måned til flere år.
Jo længere bindingsperioden er, jo højere renter vil du som regel få.
Beløbsgrænse Du vil også kunne opleve, at der vil være beløbsgrænser for de forskellige rentesatser på din bankkonto.
Nogle banker anvender en dynamisk model, hvor renten er mere afhængig af, hvad du har stående på kontoen fremfor blot en fast defineret grænse.
Det gælder eksempelvis Saxo Bank .
Fast og variabel rente Nogle opsparingskonti har den samme faste rente over en bestemt periode. Andre konti er omfattet af variable renter og kan den rente du får på din opsparing derfor ændre sig over tid.
Pro Anno Renter opgøres altid pro anno, hvilket betyder på årsbasis. Får du en rente på 2,50%, skal det derfor forstås som 2,50% om året.
Renten bliver dog som oftest tilskrevet din konto på daglig basis, hvilket i tilfældet med de 2,50% betyder en daglig rente på ca. 0,0068% eller månedelig rente på ca. 0,208 %.
Det hører sjældenhederne til, at renten bliver sat ind på din konto dagligt. Det sker typisk hver måned eller en gang om året.
Herunder fremgår et overblik over mulighederne for de mest populære opsparingskonti i de ovenstående 11 forskellige banker:
Bankernes rentesatser (odpateret d. 23.10.2023): Saxo Bank Saxo Bank anvender en dynamisk model til udregning af, hvilken rente du får.
Modellen er baseret på, hvor stort et beløb du har stående som opsparing. Har du 5.000 kr. vil du få en rente på 0,023%, men fra omkring 660.000 kr. vil du få de maksimale 3,05% i renter om året.
Der er ingen krav til binding.
Bank Norwegian Hos Bank Norwegian findes der kun én opsparingskonto og den giver en rente på 2,45% om året.
Der er ingen bindingsperiode eller minimumsbeløb, du skal forholde dig til.
Santander Bank Hos Santander findes der flere forskellige muligheder for opsparing.
En fri opsparing uden binding eller minimumsbeløb giver en variabel årlig rente på 2,75%.
Med opsparing plus kan du få 2,85% i årlig variabel rente, hvis du som minimum indsætter 100.000 kr.
Binder du dine penge i minimum 6 måneder og indsætter du minimum 25.000 kr. kan du få 3,10% i årlig rente.
Binder du dine penge i minimum 12 måneder og indsætter du minimum 25.000 kr. kan du få 3,20% i årlig rente.
Binder du dine penge i minimum 24 måneder og indsætter du minimum 100.000 kr. kan du få 3,40% i årlig rente.
Kompasbank Hos Kompasbank er din rente afhængig af, hvor længe du binder pengene.
Med en måneds binding kan du få en variabel årlig rente på 2,25%.
Binder du pengene i 6 måneder, får du en årlig rente på 2,75%, med en bindingsperiode på 12 måneder får du 3,40% i årlig rente og binder du pengene i 24 måneder, vil du få en rente på årlige 3,20%.
Minimumsindskuddet for alle typer af opsparing er 100.000 kr. og der findes ligeledes et maksimum på 3.000.000 kr.
Facit Bank Hos Facit Bank kan du indsætte imellem 100.000 kr. og 745.000 kr. på en opsparingskonto.
Du kan vælge imellem en variabel rente eller en fast rente.
Med en fast rente i 12 måneder får du en årlig rente på 3,45%.
Med en variabel rente og en opsigelse på 3 måneder får du årlige 1,50% og med en opsigelse på 24 måneder får du årlige 3,20%.
Lån og Spar Hos Lån og Spar kan du få 5% i årlig rente på de første 50.000 kr., hvis du er medlem af en af de 50 fagforeninger, der ejer Lån og Spar.
Fra 50.000-500.000 kr. er renten på årlige 1,00% - for alt derover er den årlige rente på 1,5%.
De oplyser ikke nogen bindingsperiode.
Maj Bank Hos Maj Bank kan du på en almindelig opsparingskonto (uden binding) få en fast rente på 3,15 % p.a. (fra d. 1 oktober 2023 til d. 31 december 2023). Fra d. 1 januar 2024 og fremover vil renten være variabel - den variable rente vil starte på årlige 2,40 %.
Danske Bank Hos Danske Bank findes der flere forskellige opsparingsløsninger. Har du en helt almindelig indlånskonto er renten 1,50% til og med 50.000 kr. Har du et sted imellem 50.000 kr. og 100.000 kr. er renten 1,75%. Har du mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. er renten 2,00%. Hvis du derimod har over 500.000 kr. er renten på 2,50 %.
Opretter du en decideret opsparingskonto, hos Danske Bank kaldet en Danske Toprente, kan du få 3,00% uanset om du binder pengene i 6 måneder, 1 år eller 2 år. Med Danske Toprente kan du indsætte 40.000-25.000.000 kr. pr. bindingsperiode, så i alt 75.000.000 kr.
Nordea Bank Hos Nordea får du ikke renter på en helt almindelig indlånskonto, du skal i stedet oprette en opsparingskonto.
Her er der mulighed for fast eller variabel rente.
For de faste renter er satserne baseret på bindingsperioden:
6 måneder: 3,05% 7 måneder: 3,05% 8 måneder: 3,04% 9 måneder: 3,04% 10 måneder: 3,03% 11 måneder: 3,01% 12 måneder: 3,00% Vælger du en variabel rente i stedet, er renten 0,75% for indestående op til 100.000 kr., 1,10% for indestående 100.000 - 500.000 kr. og 1,35% for indestående over 500.000 kr.
Jyske Bank Jyske Bank tilbyder ikke renter på en almindelig indlånskonto, medmindre du er private banking kunde, hvormed renten er 1,05%.
På en opsparingskonto uden binding får du 1,05% på en oparing op til 100.000 kr., 1,55%, hvis din opsparing er imellem 100.000 kr. og 500.000 kr. På opsparinger over 500.000 kr. får du 1,65% i årlig rente.
Binder du pengene i 6 måneder, får en rente på 2,00%. Binder du dem indtil d. 31 januar 2025, så bliver din konto tilskrevet en årlig rente på 3,00 %.
Sydbank Hos Sydbank får du ikke nogle renter på en almindelig indlånskonto.
Med Sydbank Plus får du følgende renter:
Indestående mellem 0 kr. og 100.000 kr.: 1,25% Indestående mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.: 1,75% Indestående over 500.000 kr.: 2,00% Du kan også få en fast rente, hvis du binder pengene. Her er tale om et engangsindskud på minimum 100.000 kr.
6 måneder: 2,65 % 12 måneder: 2,75 % 24 måneder: 2,85 % Men, du kan jo også investere pengene til højere forventede afkast end du kan få af renter ved opsparing.
Investér pengene i stedet Hvis din tidshorisont er længere end 3 år, så bør du overveje investering i stedet for opsparing.
En opsparing kan være god, hvis din tidshorisont er kort, hvilket vil sige under 3 år.
Men, er din tidshorisont længere end det, så kan det give mening, at kigge imod investering, hvor afkastet over længere tid oftest vil være væsentligt højere end ved opsparing. NORD-porteføljernes forventede årlige afkast er i spændet 4,21 % - 6,60 % (alt efter hvilken risikoprofil du har).
Du kan jo altid starte med en gratis investeringsplan og se, hvordan vi vil foreslå dig at placere pengene.
Du kan også booke et møde til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.