Fokus på udbytte er spild af din tid. Skal udbyttet geninvesteres, bliver omkostningerne højere. Brug tiden på noget andet, udbytte er ligegyldigt! Ejer du aktier, en fond eller ETF, kan det være, at du modtager et udbytte.
Men hvad er det og hvorfor er det ligegyldigt? Det skal vi se nærmere på i dette indlæg.
Vi starter med en definition.
Hvad er udbytte? Når en virksomhed er børsnoteret, kan du blive medejer af den ved at købe aktier i virksomheden.
Der er to måder, du kan tjene penge på den slags.
Køber du en aktie til kurs 100 og sælger den til 120, har du tjent en kursgevinst. Det er ikke anderledes med indeksfonde eller ETF'er .
Derudover kan en virksomhed vælge at udbetale et udbytte.
Udbytte er et udtryk for, at virksomheden deler noget af overskuddet med investorerne, fremfor at investere det i virksomheden.
Står virksomheden med en stor pose penge, kan de altså enten bruge det på at vækste virksomheden yderligere eller de kan udbetale det til investorerne.
Det afleder ofte en misforståelse.
Udbytte er da gratis penge, er det ikke?De penge virksomheden udbetaler, det er ligesom noget ekstra, er det ikke det?
Nej.
Du bliver ikke rigere i det øjeblik, du modtager et udbytte. I stedet bliver værdien flyttet lidt rundt. Du får penge mellem hænderne, men værdien af dine aktier falder.
Det vender vi lige tilbage til om lidt.
Det lader til, at mange investorer er meget glade for udbytte og deraf aktier, der har en historik med at udbetale store udbytter.
Mit gæt er, at det er fordi, det er til at forstå.
Rede penge mellem hænderne, det ved vi, hvad er. Vi kan se, at vi får noget mere konkret ud af vores investering.
Penge.
Aktiekurser og hvad der driver dem henholdsvis op og ned er kaotisk, uforståeligt og uigennemsigtigt.
Udbytte kan vi veksle til forbrug. Det er til at forstå.
Men, hvorfor bliver vi ikke rigere af udbytte?
Udbyttets effekt på kursenNår en virksomhed eller fond udbetaler et udbytte falder kursen tilsvarende.
Det kræver vist lige et eksempel.
Eksempel Virksomhed X handler til en kurs på 100 og du ejer én aktie. Som investor er din investering derfor 100 kr. værd.
Så udbetaler virksomheden et udbytte på 5 kr. Efter udbyttebetalingen falder kursen tilsvarende udbyttet.
Du ejer stadig én aktie, den er bare 95 kr. værd nu og så har du fået 5 kr. i udbytte.
Du bliver ikke rigere af at modtage udbytte, værdien bliver bare rykket ud af aktien eller ETF'en og over i kontanter. Din samlede formue er derfor den samme, der er bare blevet rykket rundt på, hvor værdien gemmer sig.
Udbytte gør dig fattigere Og så er der lige den ekstra pointe, at investerer du i enkeltaktier eller en dansk udbyttebetalende fond, så bliver du beskattet efter realisationsprincippet.
Real-hvad-for-noget?
Det betyder, at du betaler skat, når du realiserer en gevinst. Det sker, når du sælger aktien med en kursgevinst eller når du modtager et udbytte.
Så i realiteten står du i eksemplet fra før tilbage med en aktie til en værdi af 95 kr. og 5 kr. på kontoen, som du skal beskattes af.
Dermed bliver du faktisk fattigere i det øjeblik, du modtager et udbytte.
Tænk lige over det.
Geninvestering af udbyttet Hvis dit formål med din investering er at vækste den mest muligt, er udbyttet faktisk en hæmsko for dig.
Når du får et udbytte, kan du vælge at trække pengene helt ud af din investering, så de i stedet kan gå til forbrug. Det giver et lavere afkast i kroner og øre fremover.
Ønsker du, at pengene stadig skal investeres, kaldes det geninvestering af udbyttet .
De penge der er blevet udbetalt, skal finde vej ind i en investering igen.
Her opstår et af problemerne med udbytte, der skal geninvesteres.
Omkostninger .
Hver gang du investerer, er der omkostninger forbundet hermed. Omkostningerne stjæler af afkastet og derfor gælder det om at holde dem nede.
Når du skal geninvestere udbyttet, er det derfor oftest forbundet med ekstra omkostninger og derfor bliver der taget lidt fra det fremtidige afkast hver gang.
Book en introduktion på telefon
En 15 minutters kort telefonisk gennemgang af NORD, hvordan du bliver kunde og evt. spørgsmål
Hos NORD.investments får du intet udbytteHos NORD.investments får du intet udbytte.
Når det gælder frie midler, bruger vi kun ETF'er, der er akkumulerende. Det betyder, at udbyttet automatisk geninvesteres i og af fonden selv.
Det minimerer dine omkostninger, hvilket vi mener, er i din bedste interesse.
Du bliver ikke rigere af udbyttet, tværtimod, derfor er det ligegyldigt.
Ønsker du penge mellem hænderne, kan du bare sælge lidt af din portefølje. På den måde er det dig, der beslutter, hvornår din investeringsportefølje skal konverteres til forbrug. Ikke den enkelte virksomhed eller fond.
Du bestemmer, hvilket vi mener, er i din bedste interesse.
Lyder det interessant? Start med en gratis investeringsplan .
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.