Enhver investeringsportefølje bør som en god tommelfingerregel altid inkludere obligationer. I dette indlæg går vi i dybden med obligationer og beskriver, hvorfor de bør indgå i din portefølje.
Lad os først kort gennemgå hvad en obligation er og hvilke forskellige former for obligationer, der typisk udstedes.
Hvad er en obligation? Helt grundlæggende set skal en obligation ses som et gældsbrev. Som investor i en obligation, låner du penge ud til eksempelvis en stat eller en virksomhed, hvor at du som modydelse løbende modtager renter for lånet over en vis årrække. Den pågældende stat eller virksomhed udsteder typisk obligationer, så de kan finansiere nye projekter. Som investor i en obligation kan du både få et afkast i form af den løbende rente du fast modtager (der i fagtermer kaldes for "kuponrenten") samt ved en eventuel kursgevinst .
To forskellige obligationsformer: De to hyppigste former for obligationer er henholdsvis stats- og virksomhedsobligationer. Det er også de to obligationsformer, der er med i NORDs porteføljer.Statsobligationer bliver logisk nok udstedt af stater og de statsobligationer, der udstedes af økomisk stabile stater, er overordnet set meget sikre investeringer, da risici for bankerot i disse stater er minimal. Af økonomisk meget stabile stater kan eksempelvis nævnes Danmark og Tyskland. Afkastet på statsobligationer er dog også typisk relativt lavt sammenlignet med eksempelvis virksomhedsobligationer og aktier.
Virksomhedsobligationer bliver derimod udstedt af virksomheder. Afkastet svinger også på disse, da det bl.a. afhænger af hvor sikre de virksomheder, der udsteder dem er. Afkastet er dog typisk lavere end på aktier, da obligationsinvestorer er bedre stillet end aktieinvestorer ved virksomheders konkurser. Dog er afkastene på virksomhedsobligationer typisk højere end på statsobligationer.
De seneste års obligationsafkast Afkastet på obligationer afhænger i høj grad af det generelle renteniveau. I tider med relativt lave renter, er obligationsafkastene knapt så høje - hvorimod afkastene selvsagt er højere i tider med højere renter.
På vores afkastside kan du se hvordan NORDs porteføljer har klaret sig siden år 1999 . Alle de balancerede porteføljer, der både indeholder obligationer og aktier, har givet pæne afkast. Porteføljernes obligationsandel svinger i intervallet fra 0 % til 75 % . De sidste fem år (2017-2021 ) har NORD porteføljernes statsobligations-fond i gennemsnit givet 1,58 % i årligt afkast, mens virksomhedsobligations-fonden i gennemsnit har givet 1,69 % i årligt afkast. Til sammenligning gav den globale fond i NORDs porteføljer i gennemsnit 13,44 % om året, i samme periode. De historiske afkast viser med al sin tydelighed, at man altså typisk opnår højere afkast på aktier end på obligationer. Obligationer er dog stadigvæk en vigtig grundsten i enhver portefølje - det kommer vi nærmere ind på senere i dette indlæg.
Forventede afkast på obligationer Nu er vi blevet lidt klogere på hvad en obligation er, hvilke typer af obligationer der findes, samt hvordan de seneste års obligationsafkast har været.
Hvor stort et afkast forventes på obligationer de kommende år?
Vi oplever i øjeblikket at renterne hæves i de fleste lande verden over. Det sker særligt som følge af en stærkt stigende inflation. Man forsøger ved rentehævningerne, at dæmpe lidt af inflationen, for at sikre vi ikke ender i en økonomisk recession. At renterne stiger, har den positive effekt, at obligationsrenterne samtidigt også stiger. Derfor bliver udsigten til at opnå positive afkast på en obligation altså nu væsentligt bedre end hvad det var for blot kort tid siden.
Rådet for afkastforventninger (et uafhængigt og sagkyndigt råd) har d. 2 maj 2022 offentliggjort deres afkastforventninger de kommende år for aktier såvel som obligationer mf. De forventer nu højere obligationsafkast fremadrettet. De forventer helt konkret, at det langsigtede årlige afkast man kan forvente på obligationer nu i gennemsnit er på 3,5 % (dog lavere for statsobligationer og højere for virksomhedsobligationer).
Eksempler på statsobligationer: Der findes tusindvis af forskellige statsobligationer - også selvom der "kun" findes ca. 200 forskellige lande i verdenen. Hvordan hænger det så lige sammen? Det gør det da et land sagtens kan udstede mange forskellige statsobligationer på forskellige tidspunkter. Obligationerne er ofte kendetegnet ved at have forskellige renter samt forskellige løbetider. Køber du eksempelvis en statsobligation med en løbetid på 10 år, så afdrager staten dit investerede beløb tilbage til dig over en tiårig periode + du modtager de løbende kuponrenter. Typisk er renten højere på obligationer med en lang løbetid (+ 10 år) end på obligationer med en kort løbetid. Sådanne obligationer kaldes henholdsvis for "lange" og "korte" obligationer. Rentesatsen afhænger dog i høj grad også af landets økonomiske situation. Er det et land med en lille risiko for bankerot, så er renten også typisk lavere end i et land med en større risiko for bankerot. Det er logisk nok. I NORDs porteføljer indgår en statsobligations-fond, der har eksponering i 444 forskellige europæiske statsobligationer (data pr. 16-05-2022) . Helt konkret indgår følgende 3 statsobligationer i vores porteføljer, der giver disse kuponrenter:
Eksempler på virksomhedsobligationer: Som for statsobligationer, gælder det også for virksomhedsobligationer, at der findes tusindsvis af forskellige af den type obligationer. Generelt set er renterne højere på virksomhedsobligationer end på statsobligationer, da bl.a. risikoen for konkurs som regel er større for virksomheder end hvad risikoen for bankerot er for stater.
I NORDs porteføljer indgår en virksomhedsobligations-fond, der har eksponering i hele 3.240 forskellige europæiske virksomhedsobligationer (data pr. 16-05-2022 ). Helt konkret indgår følgende 3 danske virksomhedsobligationer i vores porteføljer, der giver disse kuponrenter:
Obligationer bør også indgå i din portefølje Der er mange gode grunde til at obligationer bør indgå i din portefølje. Din portefølje bør altså ikke udelukkende bestå af aktier - det viser al forskning og det er langt de fleste anerkendte teoretikere samt finansfolk også enige om. Selv investerguruen, Warren Buffett, der primært foretrækker at investere i aktier, anbefaler en strategi med 90 % aktier og 10 % obligationer . Herunder fremgår en række fordele ved obligationer.
Obligationer er defensive og sikrer stabilitet Generelt opfattes obligationsinvestering som en mere defensiv form for investering end hvad aktieinvestering gør - obligationer kan ses som en slags støddemper i din portefølje. De svinger typisk ikke så meget i værdi som aktier gør og obligationers primære opgave er ikke at skabe et højt afkast, men derimod sikre stabilitet i din portefølje. I tider med uro på aktiemarkederne, ser man typisk obligationerne falde mindre end aktierne eller ligefrem ser dem stige i værdi - de er altså ofte negativt korreleret med aktierne. Obligationer kan i tider, hvor aktiemarkedet bløder, være med til at udligne større aktiefald.
Obligationer hjælper dig med at diversificere din portefølje Generelt set gælder det i investeringsøjemed om at sprede sin risiko over mange forskellige værdipapirer, så man mindsker risikoen for store tab, hvis f.eks. et enkelt selskab skulle gå konkurs eller en enkelt stat skulle gå bankerot. Spredning er redning - det gælder også på aktivklasseniveau, hvor det derfor handler om at sprede sig ud over flere investeringstyper, såsom aktier og obligationer. Det hjælper dig samtidigt med at give det højeste risikojusteret afkast.
Obligationer kan være inflationsbeskyttende I modsætning til for eksempel blot at have kontanter stående på en indlånskonto i banken, vil obligationer ofte være inflationsbeskyttende, så man derved undgår, at ens opsparing taber købekraft. Derudover undgår man også, at skulle betale eventuelle negative renter. Man kan derfor se de stabile obligationstyper som værende en slags formuebevarende investeringsform.
Sådan investerer du i obligationer Der findes flere forskellige måder at investere i obligationer på. Du kan selv vælge at handle mange forskellige obligationer på fondsbørserne. Der er dog tale om køb af enkelte obligationer og det kan som ved enkeltaktier, være meget risikabelt. Derfor vil det for de fleste give bedst mening, at investere i obligationer via fonde, hvor du opnår spredning i mange forskellige obligationer på samme tid. Du kan derfor selv udvælge obligationsfonde at købe eller du kan for eksempel vælge en løsning som NORD.investments, hvor du får anbefalet en portefølje i tusindsvis af forskellige aktier og obligationer. Hos os er alt arbejdet ved udvægelsen af fonde mm. ordnet for dig.
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.