Som investor er din fornemste opgave at afspejle din risikotolerance i dine investeringer. Det gør du ved at starte ud med at forstå din risikoprofil. Læs mere. Vi starter ud med svaret på et åbenlyst spørgsmål.
Hvad er en risikoprofil? En risikoprofil siger noget om dig som investor. Den er lige dele objektiv og subjektiv.
Grundlæggende består den af tre dele:
Din tidshorisont Din risikotolerance Din risikoevne Når det gælder investering er tidshorisonten vigtig. Det er den fordi, den har en stor betydning for, hvordan du bør sammensætte din portefølje.
Alt det vender vi tilbage til om lidt.
Din risikotolerance siger noget om dig på et psykologisk eller subjektivt plan. Det er sådan noget som, hvordan du har det med, at din investeringsportefølje kan svinge i værdi på den korte bane.
Vi er alle forskellige og reagerer meget forskelligt på røde tal.
Som mennesker og derfor også som investorer er vi meget forskellige, hvilket bør afspejles i vores investeringer i form af en klar forståelse for vores risikoprofil. Din risikoevne er af mere objektiv karakter. Den omhandler eksempelvis, hvorvidt og hvor meget gæld du har.
Til slut munder en risikoprofil ud i en vægtning af aktiver i porteføljen. Helt klassisk gælder det aktier og obligationer. Risikoprofilen fortæller derfor noget om, hvorvidt aktivklassen aktier skal fylde 50%, 70% eller måske 90% i porteføljen.
Er aktier helt nyt for dig, så start med vores indlæg aktier for begyndere .
Hvorfor er en risikoprofil vigtig? En risikoprofil bør være udgangspunktet for din investering og derfor er den vigtig.
Baserer du ikke din investering på din risikoprofil, risikerer du nemt at påtage dig for meget risiko i dine investeringer.
For meget risiko er farligt , fordi vi som mennesker kan reagere ret voldsomt, når markederne med jævne mellemrum tager et dyk.
Hvis din risikoprofil i virkeligheden passer bedst med, at du har 50% aktier og 50% obligationer, men du kun er investeret i aktier, så opstår risikoen for, at du går i panik, hvis markedet pludseligt dykker voldsomt, på kort tid.
Eksempelvis med en coronakrise. Kan du spotte den i grafen?
Det globale aktiemarked tog et stort dyk under starten af Corona-krisen, hvilket fik mange uden en klar risikoprofil til at sælge i panik. Hint: Det er det store pludselige dyk.
Det har kostet mange investorer dyrt, at de gik i panik, da aktiemarkedet tog elevatoren ned. Dem der holdt fast, blev belønnet, da aktiemarkedet "stille og roligt" tog trappen op igen.
Panik er enhver investor værste fjende. At sælge, når markedet er faldet, fordi du først dér finder ud af, at du i virkeligheden ikke havde så meget is i maven, som du troede, kan være meget dyre lærepenge.
Dérfor bør enhver investering starte med at afdække ens risikoprofil.
Tænk risiko før du tænker afkastI virkeligheden gælder det faktisk om, at tænke på risikoen før, du tænker på afkastet.
Som investor er din fornemste opgave først at forstå din risikoprofil og dernæst at matche den i dine investeringer.
Der er der rigtig mange private investorer, ja sågar også professionelle, der ikke får gjort. De stirrer sig blinde på afkastdelen som det første og når aldrig til det med risiko.
Lad være med at være en af dem.
Det kan være svært som nybegynder helt at forstå alt det med risiko. Her kan du passende tage vores gratis investeringsplan og få lidt hjælp til den del.
En risikoprofil er lidt en flydende størrelse. Den kan ændre sig mange gange i løbet af livet. Du har med al sandsynlighed ikke den samme risikoprofil for din pension som 25-årig og som 75-årig.
Apropos pension, så se eventuelt indlægget pension for begyndere .
Derfor er risikoprofilen vigtig at følge op på med jævne mellemrum. En gang om året er nok ikke helt ved siden af.
Har du endnu ikke fundet din risikoprofil? Så start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.