Er det virkeligt billigere at investere selv? Hvis du både tæller din kurtage og valutaveksling sammen, så er det faktisk ret dyrt at handle ETF'er selv. Kaster du dig ud i gør-det-selv-investering med ETF'er, kan det blive dyrt i kurtage og valutaveksling. For langt de fleste almindelige mennesker, kan det ikke betale sig. Brug en billig investeringsrobot i stedet.
Vi starter lige ud med forskellen på at gøre-det-selv og formuepleje.
Gør-det-selv vs. FormueplejeNår man laver det, vi laver, så løber man selvfølgelig ind i argumentet om, at det er billigere at gøre-det-selv ret ofte.
Der findes jo grundlæggende to måder at investere på, noget der går igen med mange andre ting i livet også.
Gør-det-selv Andre-gør-det-det-for-dig Når det kommer til investering, kalder vi andre-gør-det-det-for-dig-løsningen for formuepleje eller formueforvaltning.
Det er det NORD.investments gør.
Gør-det-selv kan bruges i mange henseender, men også når det gælder investering. Problemet med udtalelsen om, at det altid er billigere at gøre-det-selv, er, at det forudsætter, at vedkommende har helt styr på de forskellige omkostninger og hvordan de i praksis holdes i bund.
Det er ofte ikke tilfældet.
Det forudsætter også, at der er helt styr på risikoprofilen og dermed, hvordan aktivfordelingen i porteføljen skal være.
Har du aldrig investeret før, kunne jeg lige så godt bare have sat nogle tilfældige bogstaver sammen dér. Så er investering for begyndere måske stedet at starte.
Lad os prøve at se på, hvilke forskellige omkostninger der er, ved at købe ETF'er .
Vi opstiller en fiktiv, men meget realistisk omkostningsmodel. Den bliver oven i købet i den absolut billigste ende. Bruger du din egen bank til investering, er det derfor sandsynligt, at dine omkostninger vil være endnu højere.
Kurtage Det koster noget at lege med på børsen. En af de omkostninger, du skal have for øje, hvis du investerer selv, er kurtage.
Kurtage er den pris, du betaler til børsmægleren, for at få lov til at foretage en handel på børsen.
Køber du ETF'er i europæisk regi, giver det god mening, at dette gøres på den tyske børs Xetra. Her undgås en valutarisiko, da kursen imellem Euroen og Kronen er låst og her er der ofte størst likviditet i ETF'erne.
Gælder det et aktiedepot for frie midler, så antager vi følgende omkostninger:
Du skal derfor som minimum afsætte 90 kr. pr. handel til kurtage.
De priser er meget i tråd med, hvad du vil kunne finde hos en børsmægler, endda i den lave ende.
Priserne er givetvis højere, hvis der er tale om en pension, men det ser vi bort fra i dette indlæg.
Du skal have penge op af lommen, når du selv vil handle ETF'er. Uanset, hvilket form for depot det gælder, så kan det altså blive dyrt at handle hver måned i form af kurtage. Især, hvis din portefølje og strategi består i at købe flere forskellige ETF'er.
Lad os gå videre til den anden omkostning du skal betale, nemlig valutaveksling.
Valutaveksling ETF'erne kan ikke købes for danske kroner, så du skal lige have vekslet til Euro, inden du reelt kan handle.
Det koster selvfølgelig noget.
Der er to måder, dette kan gøres på:
Automatisk valutaveksling Underkonto i Euro Finder du en ETF, der sælges i Euro og trykker du på køb, bliver dine danske kroner automatisk vekslet til Euro.
Det er en lidt dyr fornøjelse.
Vi antager omkostninger på 0,25%. Det er meget i tråd med, hvad den slags koster. Stadig i den billige ende af spektret.
For langt de fleste, vil dette scenarie være det mest sandsynlige.
Eksempel: Køber du for 5.000 kr. går de 12,5 kr. til valutaveksling.
Opretter du i stedet en underkonto til Euro, såfremt det er muligt, sætter vi prisen til 0,15%.
Det er billigere end den automatiske veksling, men stadig en omkostning.
Det er ikke sikkert, at du overhovedet har denne mulighed, men vi tager den med alligevel.
Veksling til Euro er med til at øge dine omkostninger, især, hvis du ikke har helt styr på at gøre det så billigt som muligt. Det er billigere end den automatiske vekslen, men du får stadig lov at betale.
Gælder det et pensionsdepot, er det meget usandsynligt, at du kan få en underkonto i en anden valuta. Her vil der derfor altid være tale om automatisk veksling.
Så uanset hvad, så får du lov til at betale nogle handelsomkostninger, når du vil gøre-det-selv med ETF'er. Husk på, at det også gælder den anden vej, når du engang vil sælge igen.
Ja faktisk gør det sig gældende, hver gang du vil rebalancere også.
Av.
Lad os kigge på et par eksempler.
Eksempler på handelsomkostningerLad os kigge på er par eksempler for omkostninger til kurtage og valutaveksling.
Aktiedepot med automatisk valutaveksling Kurtage + valutaveksling udgør de samlede handelsomkostninger.
Beløb
Handelsomkostninger
Handelsomkostninger i %
5.000 kr.
102,50 kr.
2,05%
10.000 kr.
115 kr.
1,15%
20.000
140 kr.
0,70%
30.000 kr.
165 kr.
0,55%
40.000 kr.
190 kr.
0,48%
50.000 kr.
215 kr.
0,43%
100.000 kr.
400 kr.
0,40%
500.000 kr.
2.000 kr.
0,40%
1.000,000 kr.
4.000 kr.
0,40%
Læg mærke til, at har du mange penge at investere for, så sænkes omkostningerne ikke for beløb over 100.000 kr. for du kommer over minimumsbeløbet og det derfor altid vil være en procentdel.
Dertil skal lægges omkostningerne til fondene + omkostningerne ved rebalancering og omkostningerne ved et salg.
Lad os prøve at tilføje omkostninger til én ETF på 0,20% + et salg efter et år for at holde det simpelt. Vi ser bort fra at inkludere afkast, for igen at holde tingene simple, men det ville i princippet øge handelsomkostningerne i kroner og øre, fordi omkostningerne opgøres i procent og derfor også betales af det afkast, der måtte være.
Beløb
Handelsomkostninger
Handelsomkostninger i %
5.000 kr.
225 kr.
4,50%
10.000 kr.
270 kr.
2,70%
20.000
360 kr.
1,80%
30.000 kr.
450 kr.
1,50%
40.000 kr.
540 kr.
1,35%
50.000 kr.
630 kr.
1,26%
100.000 kr.
1200 kr.
1,20%
500.000 kr.
6.000 kr.
1,20%
1.000.000 kr.
12.000 kr.
1,20%
De endelige omkostninger i procent er derfor væsentligt højere end først antaget.
I de fleste tilfælde, skal de selvfølgelig spredes ud over en årrække, men pointen består, det er dyrere, end du lige tror.
Hvor gang du handler, koster det dig noget.
Aktiedepot med valutakonto Kurtage + valutaveksling udgør de samlede handelsomkostninger.
Beløb
Handelsomkostninger
Handelsomkostninger i %
5.000 kr.
97,5 kr.
1,95%
10.000 kr.
105 kr.
1,05%
20.000 kr.
120 kr.
0,60%
30.000 kr.
135 kr.
0,45%
40.000 kr.
150 kr.
0,38%
50.000 kr.
165 kr.
0,33%
100.000 kr.
300 kr.
0,30%
500.000 kr.
1.500 kr.
0,30%
1.000.000 kr.
3.000 kr.
0,30%
Det ser lidt billigere ud, men for mindre beløb er omkostningerne stadig meget høje. Dertil skal lægges de samme føromtalte omkostninger. Læg igen mærke til, hvordan du som investor ikke kommer længere ned end de 0,30%.
Lad os prøve samme øvelse som før, hvor vi tilføjer omkostninger til én ETF på 0,20% samt et salg efter et år. Vi ser bort fra at inkludere afkast, for at holde tingene simple, men det ville i princippet øge handelsomkostningerne i kroner og øre, fordi omkostningerne opgøres i procent og derfor også betales af det afkast, der måtte være.
Beløb
Handelsomkostninger
Handelsomkostninger i %
5.000 kr.
215 kr.
4,30%
10.000 kr.
250 kr.
2,50%
20.000 kr.
320 kr.
1,60%
30.000 kr.
390 kr.
1,30%
40.000 kr.
460 kr.
1,15%
50.000 kr.
530 kr.
1,06%
100.000 kr.
1.000 kr.
1,00%
500.000 kr.
5.000 kr.
1,00%
1.000.000 kr.
10.000 kr.
1,00%
Igen ser vi, hvordan omkostningerne ender med at være højere, end vi måske først havde antaget.
Husk på, at omkostningerne skal medregnes for hver handel. Det betyder, at hvis din portefølje består af eksempelvis 4 ETF'er og du investerer 20.000 kr. pr. gang, så skal du betale omkostningerne for de 5.000 kr. for hver ETF du køber.
Også når du rebalancerer.
Og igen, når du skal sælge.
De endelige årlige omkostninger i procent er derfor væsentligt højere end de fleste tror ved første øjekast. Det er ikke utænkeligt, at de vil være mindst dobbelt så høje.
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Kan det betale sig at gøre-det-selv?De direkte omkostninger forbundet med handel er meget høje, hvis beløbene er i den lavere ende. Jeg skriver lavere og ikke lav, for 10,000 kr. er stadig mange penge for de fleste.
Dertil skal så lægges omkostningerne, der er forbundet med at være investeret i ETF'en.
De kan variere meget, men 0,20% for en global ETF, som vi har brugt i eksemplerne, er ikke helt hen i vejret. Du skal dog i den forbindelse huske på, at det er de færreste, for hvem, én ETF til aktier passer til deres risikoprofil. De fleste skal dermed som minimum have en portefølje, der består af to ETF'er, hvis der tilføjes obligationer til porteføljen.
Flere ETF'er betyder flere handler.
Flere handler er lig med flere valutavekslinger og mere kurtage. Flere handelsomkostninger for hver ETF du skal købe.
Du skal derfor ikke op på ret mange ETF'er i din portefølje, før det bliver meget dyrt at købe ekstra ind til porteføljen.
Spredning er vigtigt, men her kan den altså ende med at koste dig dyrt at maksimere.
Dertil bør du så lægge i hvert fald én årlig rebalancering og der skal typisk foretages flere handler, både køb og salg, for at bringe balance i tingene.
De direkte handelsomkostninger fortoner sig lidt på sigt, men skal du løbende investere yderligere a la en månedsopsparing og rebalancere, så får du altså lov til at betale en del omkostninger fortsat.
Alt det forudsætter også, at du ved præcist, hvad du skal gøre. Du begår ingen fejl og ombestemmer dig ikke i forhold til, hvilke ETF'er du vil investere i.
Det kan jeg godt afsløre er en sjældenhed blandt private investorer.
Hvis du vil udskifte noget i porteføljen, skal du have fat i handelsomkostningerne igen. Både den ene og den anden vej.
Det er derfor lidt en myte, at det skulle være så meget billigere at gøre-det-selv.
Det er en myte, at det altid kan betale sig at gøre-det-selv, også når det gælder investering. Hos NORD.investments har vi gjort det, at vi ikke anvender ÅOP som opgørelse for omkostninger, som ellers er kotume. Ser du på vores konkurrenter, oplyser de fleste af dem ÅOP og så står de indirekte handelsomkostninger med småt ved siden af. Omkostninger der skal lægges oven i.
Hos NORD viser vi bare helt transparent de totale årlige omkostninger. Intet er gemt væk.
Investerer du op til 2 millioner kroner koster det 0,75% i årlige omkostninger for en standardportefølje. Alt er talt med her og der er derfor ingen ekstra omkostninger. Inkluderet er derfor både handelsomkostningerne, kurtagen, omkostningerne til fondene, NORDs del og Saxo Banks del. Foruden det er en årlig rebalancering og et endeligt salg af porteføljen også inkluderet i det éne tal.
Så enkelt, at alle kan forstå, hvad det koster.
Investerer du over 2 millioner kroner falder prisen til 0,60%.
For langt de fleste investorer vil det ikke være billigere at kaste sig ud i at sammensætte og pleje en portefølje af ETF'er selv med alle de køb og salg, hvilket inkluderer kurtage og valutaveksling, der skal foretages over tid.
Start med at få din gratis investeringsplan , så hjælper vi dig videre derfra.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.