19 November 2018 kl. 09:10
Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere Saxo Bank som NORD.investments nye partnerbank.
Klik her for at læse mere om nyheden.
11 Oktober 2018 kl. 15:59
NORD.investments har siden Finansiel Stabilitets overtagelse af Københavns Andelskasse d. 13 september 2018, arbejdet ihærdigt på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med ny partnerbank.
Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle dig, at vi har underskrevet en hensigtserklæring med en stor dansk bank. Vi ser frem til at kunne hjælpe kunder i Københavns Andelskasse under NORD-konceptet trygt videre til en ny bank.
Vi vil inden for den nærmeste fremtid kunne fortælle, hvem den nye samarbejdspartner bliver.
2 Oktober 2018 kl. 12:19
NORD arbejder fortsat på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med ny partnerbank.
Vi har i løbet af de sidste uger været i tæt dialog med flere potentielle partnere, men kan desværre ikke konkretisere det yderligere på nuværende tidspunkt. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig trygt videre til en ny bank.
Nye oprettelser
Nye oprettelser via NORD-appen vil fortsat ikke kunne blive oprettet som kunder i partnerbanken. Du er dog mere end velkommen til fortsat at tage en gratis investeringsplan .
Hvis du er interesseret i at høre mere om NORDs fremtid og situationen med den nye partnerbank, så skriv til os på hello@nord.investments og følg gerne også med her på bloggen.
Eksisterende kunder
Finansiel Stabilitet viderefører indtil videre samarbejdet med NORD.investments for alle eksisterende kunder.
Andre spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 7196 9628 eller skrive til os på hello@nord.investments.
22 September 2018 kl. 09:34
Vi har i denne uge haft en god- og konstruktiv dialog med Finansiel Stabilitet (der er ejet af den danske stat), med henblik på at få et overblik over situationen i Københavns Andelskasse samt hvilken indflydelse det får for nuværende og nye kunder.
I henhold til Garantiformuen er værdipapirerne investors ejendom, og ikke bankens.
Udover værdipapirerne, er kontantindskud dækket af Garantiformuen op til 100.000 euro (ca. 746.000 kr.).
Københavns Andelskasse videreføres som pengeinstitut, og Finansiel Stabilitet vil gennemføre en hensigtsmæssig- og kontrolleret afvikling af Københavns Andelskasse.
NORD.investments vil gerne hjælpe eksisterende kunder i Københavns Andelskasse under NORD-konceptet trygt videre til en ny bank. Vi arbejder derfor på en langsigtet løsning, og er allerede i dialog med flere potentielle banker, der kan videreføre samarbejdet.
Vi vil opdatere siden her når der er mere nyt omkring ny partner. Vi forventer at have en ny løsning på plads i den nære fremtid.
Vi beklager den situation der er opstået, og gør alt hvad vi kan for, at finde en ny partner, der kan videreføre NORD-konceptet med nem, billig og transparent formuepleje.
17 September 2018 kl. 12:38
Vi har i dag møde med Finansiel Stabilitet, hvorefter der forventes at komme yderligere afklaring på situationen.
NORD.investments arbejder på en ny og langsigtet løsning. Vi vil rigtig gerne hjælpe de investeringskunder, der ligger i Københavns Andelskasse, videre til en anden partner, der kan videreføre konceptet i samarbejde med NORD.investments.
Vi opdaterer når der er nyt i situationen.
14 September 2018 kl. 11:35
Vi har torsdag aften erfaret at NORDs partnerbank, Københavns Andelskasse, er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet .
Finansiel Stabilitet er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat gennem Erhvervs- og Vækstministeriet. Finansiel Stabilitets opgave er sikring af den finansielle stabilitet i Danmark.
Af pressemeddelelsen fremgår det at “Københavns Andelskasse videreføres som pengeinstitut, men Finansiel Stabilitet har iværksat en række tiltag med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og kontrolleret afvikling af Københavns Andelskasse under kontrol.”
Samtidig beskrives det i pressemeddelelsen , at kunder med indskud op til 100.000 euro (ca. 745.000 kr.), som er omfattet af dækning fra Garantiformuen, er fuldt dækket, og henviser i øvrigt til Garantiformuens hjemmeside, hvor det også fremgår at værdipapirer, der ligger i depot, stadig tilhører investorerne.
I Finansiel Stabilitets pressemeddelelse fremgår det yderligere, at Andelskassen videreføres som pengeinstitut indtil videre og at Finansiel Stabilitet træffer beslutninger på vegne af andelshavere og bestyrelse. Københavns Andelskasse vil fortsat betjene sine kunder her til morgen (fredag).
*Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.*