Bevar din formue ved at investere den .
Key take-aways: Det tager typisk rigtig mange år at opbygge en solid formue. Sørg for at investere din formue klogt, således undgår du at formuen mister værdi til inflationsuhyret. "Som formuende følger mange fordele, men også én stor forpligtelse"
Som formuende kan man først og fremmest spare betydelige beløb ved at undgå optagelse af dyr gæld (såsom forbrugslån og banklån). Derudover har man mulighed for et højere forbrug end den ikke formuende person og kan eksempelvis rejse oftere og/eller spise bedre. Ønskescenariet er vel når man er så formuende, at man kan kalde sig økonomisk uafhængighed og til hver en tid har mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet. Ifølge forskning tyder det faktisk på, at den formuende er mere lykkelig end den ikke formuende person - læs mere om dette i blogindlægget Kan penge gøre dig lykkelig?
Med den formuendes mange fordele følger dog også ofte målet om at bevare sin formue, altså formuebevarelse. Formuebevarelse og en dertilhørende langsigtet stabil købekraft kræver dog hensyntagen til inflation . Det giver på nuværende tidspunkt ikke økonomisk tryghed og sikkerhed , blot at have sin formue stående på en indlånskonto i sin bank. Inflationen eller inflationsuhyret om man vil, æder simpelthen din formues købekraft op over tid.
Inflationsuhyret Får du også som de fleste andre danskere 0 % i rente af din formue i banken?
Så står det faktisk værre til for dig end man umiddelbart skulle tro. Inflationsuhyret æder nemlig din formues købekraft over tid.
I Danmark har der i den 25-årige periode (1993-2017) været en gennemsnitlig inflation på omtrent 2 % . Havde man i den 25-årige periode eksempelvis 1.000.000 kr. stående i banken til en rente på 0 % , ville opsparingens købekraft være faldet til mindre end 605.000 kr.!
Nedenstående graf viser 25 års udvikling af 1 million kr. ved en årlig inflation på 2 % . Grafen viser henholdsvis:
Opsparing på almindelig indlånskonto i banken til 0 % (inflationskorrigeret årligt afkast på -2 % ) i rente (rød kurve) Investering med årligt afkast på 6,5 % (inflationskorrigeret årligt afkast på 4,5 % ) (blå kurve): Det bedste våben imod inflationsuhyret Et ganske logisk alternativ til at din formue står placeret på en indlånskonto til negative renter er at forbruge pengene nu og her, hvor man så også kommer udenom inflationsuhyret. Men med ønsket om formuebevarelse er forbrugsløsningen ingen reel løsning. Vil du bevare din formue og tilmed få glæde af renters-rente effekten, så er det bedste våben imod inflationsuhyret entydigt at investere pengene, da man historisk set, ved at investere sine penge i passive investeringsstrategier har kunnet sikre sig imod inflationen. Ved investering anbefales det, at man spreder sine investeringer over flere aktivklasser (såsom eksempelvis de klassiske aktivklasser: aktier og obligationer) samt investerer ud fra en længere tidshorisont end blot et par år ude i fremtiden.
Via NORD’S partnerbanks porteføljer får man et forventet afkast på mellem 3,37 – 6,50 % , alt efter hvilken risikoscore man får tildelt i den gratis investeringsplan . I investeringsplanen bliver ens risikoscore (i et niveau fra 1 til 20 ) fastlagt i investeringsplanen efter 12 spørgsmål omhandlende tidshorisont , risikotolerance og risikoevne .
Kilde: (Statistikbanken - Historisk data om inflation i Danmark )
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.