Gearing er investering for lånte penge, hvilket er forbundet med høj risiko. Det kan være fristende, men pas på, at du ikke ender på for dybt vand. Hovedpointer Gearing er investering for lånte penge. Du kan geare ved direkte at låne penge at investere for. Du kan geare enkeltaktier med specielle værdipapirer med markant større risiko. Lad os starte med at se på, hvad gearing er.
Hvad er gearing? Gearing er at investere for lånte penge. I praksis betyder det, at du låner penge, ofte med pant i din portefølje eller et andet aktiv, som eksempelvis dit hus. De penge du låner bruger du så til at investere yderligere.
Mange mennesker vil faktisk opleve at købe noget, hvor de anvender gearing. Anskuer vi vores hus eller lejlighed som en investering , vil der være tale om gearing, idet vi kommer med et mindre beløb selv og låner resten til købet.
Derved er vores investering i ejendom gearet igennem et lån.
Låner du penge til at købe bolig for og betragter det som en investering, er der basalt set tale om gearing. Gearing kan også anvendes direkte i forbindelse med køb af værdipapirer såsom aktier . Her købes et værdipapir der er langt mere kursfølsomt, hvad end det går i en positiv eller negativ retning.
Der er dermed indirekte tale om belåning, som en integreret del af det værdipapir, der spekuleres i.
Formålet med gearing er at opnå en større risiko og dermed et større potentielt afkast .
Vi kigger selvfølgelig nærmere på begge dele. Lad os starte med gearing af porteføljen. Har du fået din gratis investeringsplan ?
Gearing af porteføljen Har du eksempelvis en portefølje med aktier til en værdi af 1.000.000 kr. kan du måske låne 500.000 kr. med pant i porteføljen. På den måde bruger du gearing til at opnå flere kontanter at investere for og kan få din portefølje op på 1.500.000 kr.
Dermed er der mere investeret og en større sum at få renters rente på.
Det er ovre i den mere forsigtige ende af det at anvende gearing, men det er stadig lig med en væsentligt højere risiko.
Med gearing får du ekstra risiko i porteføljen, men pas på, at det ikke løber ud af kontrol. Du skal så lægge oven i, at du skal betale renter af på lånet og den slags har det med at være variable, hvilket betyder, at du ikke kan forudsige dine udgifter med stor sikkerhed.
Hvad nu, hvis du pludseligt bliver nødsaget til at sælge ud af porteføljen på et ufordelagtigt tidspunkt, eksempelvis når markedet er faldet voldsomt, fordi du er nødt til at skaffe kontanter til at betale af på gælden.
Det er ikke nogen god situation.
Men du kan også løbe en endnu større risiko og geare enkeltaktier eller lignende.
Gearing af enkeltaktier Gearing af eksempelvis enkeltaktier er lig med endnu større risiko. Gearing i denne sammenhæng foregår ved, at du køber et værdipapir, hvis pris er bundet til det underliggende aktiv ganget med den pågældende gearing.
Mange aktier kan købes med 2x, 3x eller måske endda 4x gearing.
Det betyder, at hvis kursen på aktien stiger 5% på en dag og du har købt et værdipapir med 2x gearing, vil værdien på værdipapiret stige med 10%.
Det er dog før omkostninger og de vil typisk være høje ved brug af gearing, så du får ikke de fulde 10%.
Det gælder dog også, hvis kursen går den anden vej.
Investering med gearing er meget risikofyldt og det kan hurtigt gå den forkerte vej. Falder kursen med 5% og har du et værdipapir med 2x gearing, vil dit papir miste 10% i værdi.
Deraf den øgede risiko.
Det er en form for indirekte belåning, fordi du som spekulant bliver eksponeret for stigninger, ud over det, din reele investering kan give.
Bruger du 10x gearing og falder markedet 10% er du teknisk set bankerot. Så gearing er ikke noget nye investorer eller amatører bør lege med. Måske er det i virkeligheden slet ikke en del af arsenalet som investor, men mere et element i værktøjskassen hos spekulanter.
Gearing er spekulation Gearing er oftest et udtryk for spekulation. Der kan argumenteres for, at det at købe et hus med et realkreditlån ikke er ren spekulation, men det indeholder stadig et element af spekulation. Det gør sig i hvert fald gældende, hvis intentionen er, at det skal kunne sælges med fortjeneste på sigt.
Gearing af porteføljen for lånte penge, uanset, hvad panten for lånet så er, må også anskues som spekulation. Det gælder også selvom du anvender indeksfonde .
Investering med gearing er spekulation. Helt sikkert er det, at gearing i enkeltaktier eller andre aktiver igennem gearede værdipapirer er spekulation.
Det er kortsigtet og forbundet med meget stor risiko. Derfor har det ikke noget med investering at gøre.
Husk på, at der ikke findes nogen sikker investering og derfor er det at investere for lånte penge forbundet med ekstra risiko.
Bruger NORD.investments gearing? Nej, det gør vi ikke.
For det første er det forbundet med alt for høj risiko. Gearing er en form for spekulation og det gør vi os ikke i hos NORD. Vi er garanter for investering og ikke gambling.
Hos NORD hjælper vi dig med investering, ikke spekulation. For det andet er det dyrt. Omkostningerne kan godt være lidt svære at gennemskue, hvis det gælder gearing i enkelte værdipapirer, men du kan være helt sikker på, at du får lov at betale rigeligt for det.
Gearing af hele porteføljen gøres med et lån og dette vil være med variable renter. Ser vi bort fra det, som er et ekstra risikoelement i sig selv, er det ganske enkelt bare forbundet med alt for stor risiko.
Vores investeringsrobot skal nok hjælpe dig med at finde frem til den risikoprofil, der passer til netop dig, men den inkluderer altså ikke muligheden for gearing.
Har du ikke gjort det endnu, så prøv at tage en gratis investeringsplan .
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.