NORD.Investments sammensætter en portefølje ud fra din risikoprofil. Din risikoprofil (på en skala fra 1-20) bliver bestemt ud fra en gratis investeringsplan du kan tage her .
Kan jeg ikke blot selv investere?
Du kan i realiteten selv - via din egen bank/handelsplatform - købe de fonde vi anbefaler i din investeringsplan. Det skal du være meget velkommen til at gøre.
Hos NORD sørger vi for løbende, at rebalancere samt overvåge din portefølje. Derudover skal du heller ikke påregne handels-, depot- og valutamarginalsomkostninger - det er med i vores pris. Disse omkostninger vil formentlig være dyrere for dig end for os, da vi gennemfører mange store ordre og samtidig har adgang til markedets bedste priser.
Med NORDs løsning bliver al udbytte reinvesteret - på den måde får du endnu mere ud af renters rente. Hvis du ønsker at overføre flere penge til din konto, kan du også gøre det. Læs hvordan du gør det her .
Der aktivallokeres og udvælges ETF’ere for dig
Ud fra din risikoprofil, fastlægger vi, hvor meget du skal have investeret i forskellige aktiver henholdsvis aktier samt virksomheds- og statsobligationer. Vi benytter os af moderne porteføljeteori, for at finde din optimale aktivallokering.
Indenfor hver aktivklasse, region eller marked, finder vi de bedst egnede ETF'ere ved at bl.a. monitorere for mulige alternativer.
I vores porteføljer anvender vi udelukkende ETF'ere som investeringsprodukter (Læs mere om ETF’ere her ).
En ETF’er er en fond med meget lave årlige omkostninger, der replikere et givent indeks - f.eks. følger C20-indekset. Leverandørerne af disse ETF'ere er blandt verdens største kapitalforvaltere, eksempelvis BlackRock (iShares) og Deutsche Bank. ETF'er er en god og billig måde for dig at investere .
Hvis du laver din gratis personlige investeringsplan, kan du se præcis hvilke ETF'ere og hvilke procentvise allokeringer der anbefales
Vi kigger på - hvad vi ser som de væsentligste parametre - når vi nøje udvælger ETF'ere til dig.
Vi baserer bl.a. udvælgelsen på omkostninger og vælger de ETF’ere med de lavest mulige årlige omkostninger. Derudover kigger vi på handelsvolumen i ETF’en, samt om den ejer fysiske værdipapirer eller blot er syntetisk replikeret.
Læs mere om hvordan vi har udvalgt fonde til vores porteføljer her .
Din portefølje rebalanceres
Hos NORD rebalancerer vi løbende din portefølje løbende.
Det gør vi ud fra fastsatte procentvise forskydninger i de indkøbte ETF'ere. Det vil sige kommer aktiedelen f.eks. til at udgøre en for stor del af din portefølje (grundet store aktiestigninger), så rebalancerer vi din portefølje således, at dele af din porteføljes aktie-ETF'ere sælges, mens andre aktivklasser opkøbes.
Denne rebalancering foretager vi, for at nå din oprindelige aktivallokering igen. Hos NORD skal du altså ikke selv tænke på rebalancering - det klarer vi for dig.
Rebalancering er en metode, der anvendes i en stor skala af store institutioner, fonde og privatinvestorer.
Som eksempel på en institution der anvender rebalancering, kan nævnes Yale University, der gennem de sidste årtier har haft stor succes med at have en veldiversificeret portefølje som de jævnligt rebalancerer. Læs mere om universitetets aktivallokering her .
Dine udbytter reinvesteres
Vælger du som investor, at investere selv, skal du være klar på at reinvestere udbytter og dermed også påtage dig de handelsomkostninger, der er forbundet derved.
Hos NORD klarer vi det for dig, når beløbet altså overstiger en vis minimumsgrænse – læs mere om hvor stort et beløb, der skal stå i kontanter før de investeres her .
Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.
*Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.*