Indeksfonde er den ultimative måde, at investere i aktier og i dette indlæg bliver du klogere på hvorfor Hovedpointer Et indeks er en samling af aktier Indeksinvestering giver et gennemsnitligt afkast De lave omkostninger sikrer dig et højere afkast Indhold Dette blogindlæg kommer omkring følgende:
Hvad er et indeks? Et indeks giver et gennemsnitsafkast Verdens første indeks Hvad kan et indeks bruges til? Aktiv og passiv investering Investering i indeksfonde Indeksfonde giver stor diversifikation Betydningen af lave omkostninger Indeksfonde slår oftest de aktive fonde målt på afkast Norm Invest sammensætter porteføljer af indeksfonde Investér i indeksfonde via Norm Invest Hvad er et indeks? Der findes tusindvis af forskellige aktier verden over. Aktierne kan eksempelvis inddeles efter om de er noteret i USA, i Danmark eller i et andet europæisk land. De adskiller sig også fra hinanden i forhold til hvilken sektor de bagvedliggende virksomheder opererer inden for. Store globale sektorer er blandt andre medicinal-, teknologi- og banksektoren.
Kort sagt har aktier flere forskellige karakteristika, de kan inddeles efter. Indeks kan eksempelvis bestå af aktier med et bestemt karakteristika.
Et indeks er en måde at gruppere forskellige aktier på - altså en måde at filtrere de mange aktier, der findes verden over.
Et indeks kan ses som et slags filter Principielt kan der konstrueres et indeks baseret på hvad som helst.
At følge et indeks ved at investere blindt, er derfor som udgangspunkt ikke nogen god investeringsstrategi.
Det/de indeks, man investerer i, skal give investeringsmæssig mening.
Et indeks giver et gennemsnitsafkast Aktier købes og sælges på børser verden over. Aktier prisfastsættes ved fri handel og prisen på en given aktie er derfor et udtryk for det pågældende udbud og efterspørgsel på aktien.
Aktier koster altså det, investorerne er villige til at betale.
Da et indeks typisk består af mange forskellige aktier, vil nogle aktier i indekset over tid stige i pris, mens andre vil falde. Samlet set giver de et gennemsnit af indekset.
I markedsvægtede indeks, fylder en enkeltaktie typisk så meget i indekset, som den samlede værdi af selskabet er i forhold til de andre aktieselskaber i indekset.
Koster en virksomheds aktie eksempelvis 100 kr. og har virksomheden samlet set udstedt 100 aktier, så er virksomhedens børsværdi dermed: 100 kr. * 100 antal aktier = 10.000 kr.
Lad os på 3 forskellige aktier i et indeks:
Aktie A har en samlet børsværdi på 10.000 kr. Aktie B har en samlet børsværdi på 15.000 kr. Aktie C har en samlet børsværdi på 25.000 kr. Aktie A fylder derfor 20 % af indekset, Aktie B udgør 30 % og aktie C 50 %.
Aktie A har en værdi på 10.000 kr. ud af den samlede værdi af indekset på 50.000 kr.
10.000 kr./50.000 kr. * 100 = 20 %
Ud fra simpel matematik betyder det også, at ændringer i prisen på de aktier, der fylder mest i indekset, har den største effekt på den gennemsnitlige udvikling af indekset.
Verdens første indeks Det allerførste aktieindeks kom til verden d. 3. juli 1884. Indekset hed Dow Jones Transportation Average og forkortes "DJTA".
Der var dog tale om et meget lille indeks, da det kun bestod af 11 forskellige aktier, hvoraf hele 9 af aktieselskaberne var jernbaneselskaber.
DJTA var verdens første indeks - det blev konstrueret i 1884 De 11 aktier indekset bestod af i 1884:
Chicago, Milwaukee and St. Paul Railway Chicago and North Western Railway Delaware, Lackawanna and Western Railroad Lake Shore and Michigan Southern Railway Louisville and Nashville Railroad Missouri Pacific Railway New York Central Railroad Northern Pacific Railroad preferred stock Pacific Mail Steamship Company (Ikke et jernbaneselskab) Union Pacific Railway Western Union (Ikke et jernbaneselskab) Det er ikke så underligt, at netop transport og i særdeleshed jernbanen var omdrejningspunktet for det første indeks.
I løbet af 1800-tallet blev der bygget kilometervis af jernbanespor på tværs af hele USA. Der er tale om et af verdenshistoriens helt store byggebooms, der førte en enorm økonomisk fremgang med sig.
Det i sig selv er interessant, men lad os se på, hvad sådan et indeks kan bruges til.
Hvad kan et indeks bruges til? Et indeks kan bruges til meget forskelligt og transportindekset tilbage fra 1800-tallet er et godt eksempel herpå.
Dels kan det samlede indeks for en industri bruges til at sige noget om udviklingen for netop den industri, altså den del af økonomien.
Er der fremgang eller tilbagegang?
Derudover kan det bruges som benchmark for investering i den givne industri eller investering i aktier generelt.
Indeks kan bestå af forskellige industrier Da et indeks har en gennemsnitsudvikling, gennemsnittet af udviklingen af de aktier indekset består af, er det muligt at måle de enkelte aktier op imod gennemsnittet.
Vi kan derfor tage hver af de 11 aktier i transportindekset og sammenligne dem med den gennemsnitlige udvikling.
Nogle aktier vil trække gennemsnittet op og har derved outperformet indekset. Andre aktier vil trække gennemsnittet ned og har derved underperformet indekset. Har vi et indeks, som indeholder aktier, der repræsenterer hele det amerikanske aktiemarked, kan vi sammenligne transportindekset eller de enkelte aktier med udviklingen af det generelle aktiemarked.
Vi kan på den baggrund se, om transport som sektor klarer sig bedre eller værre end det generelle aktiemarked.
Vi kan også se, hvordan en dårligt præsterende transportaktie, klarer sig i forhold til det generelle marked.
Vi kan med andre ord få perspektiver på mange forskellige niveauer og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig de mange analysemuligheder det giver.
Men spørgsmålet er så bare, om det som investor overhovedet giver mening at se ud over denne gennemsnitlige udvikling?
Aktiv og passiv investering Har du læst med på vores blog før, så er du sikkert bekendt med forskellen på aktiv og passiv investering . Er begreberne nye for dig, så følger her en kort forklaring.
Aktiv investering sker typisk ved at man udvælger bestemte aktier. Målet er efter omkostninger, at slå et givent indeks’ afkast og dermed outperforme gennemsnittet. Dermed følger den naturlige risiko for at man underperformer ift. til markedet.
Vinderchancerne er minimale ved aktiv investering Passiv investering er oftest, når man køber aktier ud fra sammensætningen i et givent indeks. Målet er at ramme gennemsnitsudviklingen i det givne indeks så præcist som muligt. Hverken mere eller mindre.
Er ansvarlighed vigtigt for dig? Intet problem, der kan sagtens være tale om en bæredygtig investering .
Investering i indeksfonde Passive investorer benytter sig typisk af indeksinvestering.
Indeksinvestering er ganske simpelt at investere i et/flere indeks og dermed være en passiv investor. En indeksfond er derfor helt enkelt en fond, der følger et givent indeks.
Som investor betyder det, at du ved at købe indeksfonde, kan opnå eksponering i mange forskellige aktier.
De indeksfonde vi hos Norm Invest benytter os af til Norms porteføljer benævnes ETF’er . Her følger selvfølgelig spørgsmålet:
Hvorfor investere i indeksfonde? Det er et meget naturligt spørgsmål af flere årsager. Dels fordi det forekommer os fjernt, at det at være gennemsnitlig kan være den bedste løsning - men også fordi det er sund fornuft, at forholde sig lidt kritisk.
Indeksfonde giver stor diversifikation Det er almen investeringsrådgivning ikke at lægge alle æg i én kurv.
Det gælder derimod om at have en diversificeret portefølje med mange forskellige aktier. Men ikke bare det, for alene med aktier i porteføljen er risikoen stadigvæk relativt stor. Passende til nogle investorer, men for de fleste investorer er en 100 % aktieportefølje lidt for risikobetonet. Den er altså lidt for volatil i prisudviklingen til de fleste.
Derfor giver det god mening at sprede risikoen endnu mere og inkludere andre aktivklasser, såsom eksempelvis obligationer og ejendomme.
Husk altid på at:
Her viser indeksfondene igen deres fortræffeligheder. Ved at købe dig ind i ganske få fonde, kan du opnå en kæmpe spredning, hvad enten det gælder aktier, obligationer og/eller ejendomme.
Med indeksfonde er det både nemt og billigt at sørge for, at du netop ikke lægger alle dine æg i én kurv.
Det er vi danskere desværre ikke så gode til, da vi har en forkærlighed for danske aktier .
Derfor bliver du hos Norm Invest investeret i ETF'er, der samlet set indeholder flere tusinde aktier.
Apropos billigt, så lad os blive lidt klogere på endnu en af indeksfondes fortræffeligheder ved at kigge på omkostningerne.
Betydningen af lave omkostninger Aktiv investering er kendetegnet ved, at nogle investorer klarer sig bedre end gennemsnittet og andre klarer sig dårligere. Det må nødvendigvis være sådan.
De passive investorer klarer sig gennemsnitligt. De følger jo bare gennemsnittet. Summen af de aktive investorers performance er også lig med gennemsnittet. altså inden omkostningerne.
Det er dyrt at være aktiv investor. Konkurrencen er hård og den er ikke blevet mindre med årene. Jo hårdere konkurrencen er, jo dyrere er det at konkurrere.
For den enkelte aktive investor betyder det høje omkostninger i form af kurtage, valutaveksling og diverse abonnementer blandt flere omkostningstyper.
For den aktivt forvaltet fond gælder det især høje lønninger i et konkurrencepræget miljø.
I aktivt forvaltede fonde er der også en masse andre dyre omkostninger.
Det er dyrt at være aktiv investor Kort og godt, så er det dyrt at være aktiv investor og det koster mange penge at prøve at slå markedet.
Det er væsentligt billigere at være passiv investor. En passiv indeksfond har primært to formål, den skal løse. Den skal følge indekset tættest muligt og det skal gøres billigst muligt.
Omkostningerne ved at være aktiv investor er høje. Omkostningerne ved at være passiv investor er meget mindre. Indeksinvestering via indeksfonde er derfor klart den billigste af de 2 investeringsstrategier.
Omkostningerne gør simpelthen, at de passive investeringsstrategier i gennemsnit klarer sig bedre end de aktive investeringsstrategier.
Indeksfonde slår oftest de aktive fonde målt på afkast Se bare eksemplet nedenfor, hvor vi sammenligner en investering i indeksfonde hos Norm Invest med traditionelle dyre aktivt forvaltede fonde fra eksempelvis bankerne.
I eksemplet her vil de højere omkostningerne betyde, at du vil gå glip af over 1.000.000 kr. i afkast. Vil du kende mere til de lave omkostninger hos Norm Invest? Få et højere afkast med lavere omkostninger
Tag omkostningerne alvorligt - de har en meget stor betydning for, hvad du kan forvente dig af afkast.
Norm Invest sammensætter porteføljer af indeksfonde Som vi kort var inde på tidligere, så er et indeks i sig selv ikke en garanti for en god investering, da indeks kan konstrueres på alle tænkelige måder.
At kende til hemmeligheden bag brug af indeksfonde til billig passiv investering er derfor ikke nok i sig selv.
Du skal også nøje udvælge de bedste indeksfonde og dermed sammensætte en god portefølje. Men hvad skal du vælge?
Hvordan sammensætter man en portefølje af indeksfonde? Hvor meget skal henholdsvis amerikanske aktier, europæiske og/eller japanske aktier fylde i porteføljen? Hvad med investering i ejendomme - skal det være en del af porteføljen og i så fald hvor meget? Hvilke obligationer skal du købe?
Sammensætningen af din portefølje skal passe til dig. Den skal baseres på din risikotolerance, risikoevne og tidshorisont, og den hjælper en indeksfond dig ikke umiddelbart med at finde eller forstå.
Indeksfonde er byggeklodser og de skal sammensættes, så det giver mening. Den øvelse kan du selv kaste dig ud i, hvis du har modet til det, men du kan også få hjælp af Norm Invest.
Investér i indeksfonde via Norm Invest Hos Norm Invest er det netop indeksfonde, vi bruger til at sammensætte vores porteføljer, da det er den måde, du får det bedste afkast.
Det betyder, at dine omkostninger er lave, hvilket jo har en meget stor betydning for din investering og dermed dit afkast på den lange bane.
Så manglede det da bare, at det også er nemt at komme i gang med investering i nøje udvalgte indeksfonde.
Og det er det med vores investeringsrobot .
Først tager du en gratis investeringsplan . Dernæst vælger du en risikoprofil - den du får anbefalet eller en du selv vælger. Slutteligt overfører du penge til dit depot og kort tid efter kan du følge dine investeringer via vores app og hjemmeside. Investering i indeksfonde via Norm Invest Skal det være vildere endnu, kan du også opsætte en månedsopsparing via Norm Invest , ved at overføre et fast beløb hver måned.
Du kan sagtens oprette en pensionsopsparing hos Norm Invest også, hvis du skulle have brug for det.
Kom i gang med din investering i indeksfonde med det samme. Få en gratis investeringsplan
Husk, at du også kan booke en introduktion til Norm Invest eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “Norm Invest”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af Norm Invest, og som Norm Invest anser for at være pålidelige og relevante. Norm Invest påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
Norm Invest har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
