Investering i vin markedsføres som et alternativ til aktier. Men er det et godt alternativ? Skal investering i vin være en del af din portefølje? Vi starter ud med et kig på alternative investeringer generelt set.
Alternative investeringer Investering i vin hører til i den kategori, der kaldes for alternative investeringer.
Andre eksempler er sådan noget som ejendomme, råvarer eller investering i ure .
Fælles for alle alternative investeringer er, at risikoen kan være meget svær at gennemskue. Der er tale om investeringer, der er mindre likvide end eksempelvis aktier , hvilket også har den effekt, at de kan være sværere at sælge, hvis behovet skulle opstå.
Derfor er det en god idé, at du som minimum har godt tjek på din risikoprofil , før du kaster dig ud i at investere i vin. Der er ikke tale om investering for begyndere .
Når det gælder investering i vin, er der mange parametre, der er med til at bestemme, om det bliver en god investering. Vejret, høsten, årgange, forbrugsmønstre osv. sat sammen med klassisk udbud og efterspørgsel er nogle af de faktorer, der afgør prisen over tid og dermed, hvorvidt det ender med et godt afkast.
Lad os kigge lidt på et ofte brugt argument for investering i vin.
Giver investering i vin diversificering? Fortalere for investering i vin, fokuserer ofte på muligheden for diversificering. Der slås altså på muligheden for ikke at lægge alle æg i én kurv og tilføje en type investering til porteføljen, der skaber yderligere spredning end blot aktier og obligationer.
Der er en flig af sandhed i den antagelse, hvilket gør det til et godt salgsargument.
Det er jo grundlæggende rigtigt, at hvis du også investerer i vin, så diversificerer du porteføljen yderligere. Det kræver bare, at du så også er diversificeret indenfor selve vininvesteringen. Investeret i mange forskellige vine, forskellige typer, årgange og hvad der nu ellers adskiller den ene vin fra den anden.
Er du ikke det, har du bare tilføjet nogle ganske få højrisikable investeringer i enkelte vine.
Det vil svare lidt til at være investeret 100% i obligationer og tilføje en enkelt aktie eller to. Det skaber ikke grundlæggende diversificering, hvor risikoen sænkes.
Her opstår et af hovedproblemerne med investering i vin, det er dyrt.
VIDEO Se også denne ganske fine video om investering i vin.c Investering i vin er dyrt Investering i vin er dyrt og som du måske ved, er omkostningerne ekstremt vigtige, når det gælder investering.
For det første er der tale om fine og dyre vine, når det gælder investering. Du kan ikke gå i Netto og købe en flaske til en 50'er, lægge den i kælderen og sælge den om 10 år. Det betyder, at du skal have mange penge op af lommen for at komme igang eller risikere at stå med en meget lille portefølje af vin og deraf en meget risikabel investering.
Vinen skal transporteres derfra, hvor den produceres, hvilket selvfølgelig koster noget. Det skal tænkes med i prisen.
Herefter skal vinen opbevares korrekt, hvilket nærmest er en hel videnskab i sig selv. Står du selv for det, er der omkostninger forbundet med etablering af den slags, men tænk også over, hvordan du beviser ved et salg, at det er gjort forsvarligt.
Betaler du andre for at gøre det, er det en ekstra omkostning og hvordan var det nu med omkostninger og investering?
Hvad med en forsikring? Det var der ikke, da Winecare , et vinlager i New York, mistede 27.000 kasser med vin til en værdi på mange millioner dollars under Huricane Sandy i 2012.
Investering i vin er dyrt og den slags er ikke godt for afkastet.
Er du alligevel interesseret i at blive lidt klogere på mulighederne, så se eksempelvis nærmere på Urban Wine Box eller RareWine Invest som er to danske investeringsløsninger.
Lad os slutteligt lige kigge lidt nærmere på markedsindekset for vin.
Markedsindekset for vin Når det gælder investering i vin er London International Vintners Exchange , Liv-ex, benchmarket.
London International Vintners Exchange , Liv-ex, benchmarket for investering i vin.De sammensætter og vedligeholder forskellige former for indeks, men det største og bredeste er Liv-ex Fine Wine 1000 .
Det består af en række underindeks, der eksempelvis følger prisen på diverse vine fra Bordeaux, Burgundy, Champagne, Rhone osv.
Det kræver et abonnement at få adgang til opdateret data, men en hurtig Google søgning giver os et prej om afkastet de seneste år.
Udviklingen i indekset Liv-ex Fine Wine 1000 over 18 år Fra december 2003 til og med juni 2021 er indekset for vin steget fra 100 til 380.
Hvordan er det i forhold til aktier, tænker du måske?
Hvis vi bruger backtest.curvo til at simulere en investering i en ETF, der dækker MSCI World, så er udviklingen gået fra 100 til 463.
Så over en 18-årig periode har aktierne altså klaret sig væsentligt bedre end en bred investering i vin ville have gjort det. Og her har vi ikke engang taget højde for de markant større omkostninger ved investering i vin.
Det er selvfølgelig aldrig til at sige, om det også vil gøre sig gældende fremover, at aktierne klarer sig bedst.
Du kan også få mere indsigti i investering i vin i DR programmet Passion for millioner .
Hvis du bare gerne vil have en nem og overskuelig investering, så start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.