Køb mange aktier på én gang med en ETF og sørg på den måde for, at din investeringsrisiko er spredt godt ud uden, at alle dine penge går til omkostninger. Hovedpointer ETF'er er lige så nemme at købe som aktier. ETF'er giver dig en stor spredning i porteføljen på op mod flere tusinde aktier. ETF'er er væsentligt billigere end danske aktive fonde. Vi starter ud med risikoen ved at eje få aktier.
Risikoen ved at eje få aktier Aktier er en aktivklasse med en relativt høj risiko. Det betyder, at der kan være store udsving i prisen og dermed værdien af aktier.
Det gør sig mere gældende på den korte bane end den lange, hvor aktiemarkedet historisk set har bevæget sig opad.
De store udsving i priser gælder især, hvis vi ser på de enkelte aktier.
To ud af tre har kun én aktie i porteføljen, og i gennemsnit har de danske aktieinvestorer sat penge i 1,9 aktier.
Danskerne har generelt alt for få aktier i porteføljen. Det er alt for få aktier i en portefølje. Det læner sig mere op ad gambling end egentlig investering.
Da den enkelte aktie kan svinge voldsomt i værdi, specielt på den korte bane, betyder en portefølje med få aktier, at risikoen er alt for stor.
Det er dyrt selv at købe mange aktier Så det er for risikofyldt kun at eje få aktier. Derfor er løsningen at sprede risikoen ved at købe mange aktier til porteføljen. Det er i princippet en ret simpel løsning, når man tænker over det.
Problemet er bare, at det kan blive rigtig dyrt.
Hver gang du køber og sælger aktier, betaler du kurtage. Køber du udenlandske aktier, skal du oven i købet betale for at veksle til den valuta, aktien handles i. Den slags løber alt sammen op og skal du og købe mange aktier kan det blive til mange penge i omkostninger.
Det er hverken nemt eller billigt, hvilket ikke er så godt. Det er her, at ETF'er kommer ind i billedet.
Hvad er en ETF? ETF står for exchange traded fund og er basalt set bare en type fond. Langt de fleste ETF'er er dog indeksfonde og investeringsstrategien er derfor passiv investering .
ETF står for exchange traded fund. En ETF handles på en børs på samme måde, som de enkelte aktier købes og sælges.
På den måde er der derfor ikke praktisk forskel på det at skulle købe en ETF og det at købe en enkelt aktie.
Herhjemme er interessen for investeringstypen også steget gevaldigt, hvor der forvaltes flere penge i passive fonde end nogensinde før. I 2018 blev omkring 21 mia. kr. investeret i passive fonde, mens de aktive fonde blot tiltrak 7,2 mia. kr., ifølge Berlingske.
Både de passive fonde i helhed og mere specifikt ETF'erne er derfor på fremmarch.
Vi bruger ETF'er til at sammensætte din portefølje hos NORD. Start med at få en gratis investeringsplan .
Køb mange aktier på én gang med en ETF Den store forskel skal findes i, at du ved at købe en ETF køber hundredevis, ja ofte tusindvis af aktier på én gang.
På den måde gør en ETF det let og billigt for dig at sprede din investering meget mere end du nogensinde ville være i stand til ved at købe enkeltaktier selv.
Investerer du i en ETF, får du mange forskellige aktier i din portefølje på én gang. Det gør, at du kan få en fornuftig risiko i porteføljen ved at gøre brug af ETF'er.
Problem solved.
Det er også grunden til, at vi hos Norm Invest bruger ETF'er til at sammensætte de forskellige porteføljer, du kan investere i.
ETF'er bør erstatte de aktive investeringsfonde Der er mange fordele ved at få eksponering i aktier via ETF'er frem for selv at købe aktierne via en aktivt forvaltet investeringsforening. Den helt store fordel ved at investere i mange forskellige aktier via indeksfonde findes i omkostningerne.
På indeksfonde holdes de totale årlige omkostninger helt ned til 0,2 %, når det gælder mange europæisk godkendte ETF'er.
Sammenlignes denne omkostning med en aktivt forvaltet investeringsfond, ligger ÅOP typisk på omkring 1,5%-2,5%.
ETF'er er derfor meget billigere end de klassiske danske aktive investeringsfonde.
Hør, hvad serieiværksætteren Lars Tvede siger om investering i ETF'er.
VIDEO
ETF’er giver en bred risikospredning. Du får en utrolig diversificeret portefølje, der kan handles til en meget lavere pris, end hvis du selv skulle købe alle de forskellige aktier individuelt.
Derfor er ETF’er en kæmpe fordel, hvis du gerne vil sprede dine investeringer. Omkostningerne i en aktivt forvaltet investeringsforening er ofte ikke retfærdiggjort af et merafkast til dig.
Desværre er vi danskere ikke så gode til at sprede risikoen, da vi har en stor forkærlighed for danske aktier .
Opsummering Risikoen ved kun at eje ganske få aktier er stor, også for stor til langt de fleste mennesker. Det er dyrt at skulle købe sig til en portefølje med stor spredning og derfor giver det mere mening at investere i passive indeksfonde.
Særligt ETF'erne er super billige og giver nem adgang til tusindvis af aktier i én fond.
Det er derfor, at du kan købe mange aktier på én gang blot ved at købe dig ind i en ETF.
Da ETF'erne er så meget billigere end de danske aktive investeringsfonde, burde de private investorer skifte de dyre fonde ud med billige ETFer.
Husk, at du også kan booke en introduktion til Norm Invest eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “Norm Invest”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af Norm Invest, og som Norm Invest anser for at være pålidelige og relevante. Norm Invest påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
Norm Invest har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.