Investering kræver en stor formue ikke sandt? Nej, det er forkert. Start småt og byg på over tid med en månedsopsparing, hvis det er dit udgangspunkt. Investering kræver ikke en stor formue. Kommer du i gang og opsætter du en månedsopsparing, er du godt på vej.
Det kigger vi nærmere på i dagens indlæg.
Vi starter ud med en simpel forklaring på, hvad en månedsopsparing er.
Hvad er en månedsopsparing?En månedsopsparing er et udtryk for, at du hver måned investerer yderligere.
Det er lidt som hele tiden at skovle mere kul på damplokomativet, putte flere penge i sparebøssen eller se snebolden rulle ned af bjerget.
Det er hele tiden at øge den portion penge, der arbejder for dig i stedet for, at du arbejder for den.
Bare sat på autopilot.
Med en månedsopsparing investerer du helt automatisk hver måned og behøver derfor ikke bruge ret meget tid på din investering. Penge der er investeret, giver et afkast. Jo flere penge du har investeret, jo større afkast i kroner og øre.
Pengene kan enten være nogle du har med fra starten af eller de kan komme til undervejs i dit liv som investor. Sidstnævnte er den del, der har med månedsopsparingen at gøre og effekten undervurderes ofte.
Hvor stor forskel gør en månedsopsparing?Det er jo let nok at sige, at en månedsopsparing kan gøre en stor forskel. Men, er det rigtigt?
Lad os kaste os ud i et lille eksperiement. Hvad giver det største afkast på sigt:
Start med 300.000 kr., men ingen månedsopsparing Start med 0 kr. og en månedsopsparing på 2.000 kr. Vi lader investeringensstrategien folde sig ud over 30 år med et afkast på 7% om året.
Der er en ret stor forskel på 0 kr. og 300.000 kr. Men betyder det, at de 300.000 kr. kan slå en månedsopsparing på 2.000 kr.? Er forspringet stort nok?
Nej.
Efter de 30 år er de 300.000 kr. vokset til 2.283.676 kr.
De 0 kr. med en månedsopsparing på 2.000 kr. er vokset til 2.353.018 kr.
Effekten af en månedsopsparing bør derfor ikke undervurderes.
Det leder os frem til en vigtig indsigt, hvis du ikke sidder med en stor opsparing på lommen fra start af.
Start småt og byg på over tidDet vigtigste når det gælder at komme i gang med investering for begyndere , er... at komme i gang.
Det skal selvfølgelig ske med din risikoprofil for øje, som du kan få hjælp til at finde med en gratis investeringsplan , men det vigtigste er trods alt at komme i gang.
Desværre eksisterer der lidt en myte om, at det ikke kan betale sig, med mindre du har mange penge at komme i gang for.
Det ved du nu, er forkert.
Det er ikke sandt, at investering kræver en stor formue. Start småt og byg på over tid med en månedsopsparing. Er pengene ikke de store eller er du bare lidt mere forsigtig af natur, så start småt.
Start med et mindre beløb og byg på over tid med en månedsopsparing.
Det er en god og simpel strategi, der ikke kræver meget af din tid.
Månedsopsparing med NORD.investmentsFor at opsætte en månedsopsparing med NORD.investments skal du ganske enkelt bare lave en fast overførsel fra din konto i banken.
Det er det. Resten tager vi os af.
Det betyder i praksis, at du lige skal kende dine kontooplysninger til din konto i Saxo Bank - Saxo Bank er NORDs partnerbank.
Dem finder du sådan her:
På mobilen:
Log ind i din NORD-app på din mobil. Hvis du har flere konti, skal du vælge den, du vil overføre til. Tryk på knappen "mere" (de tre prikker nederst i højre hjørne). Vælg "konto". Derefter kan du se dit konto- og registreringsnummer. På computeren:
Log ind på https://app.nord.investments/ . Tryk på fanen "Ny indbetaling" og du vil kunne se dine konti med dertilhørende konto- og registreringsnumre i fanen Information. Så gælder det bare om at logge på din mobilbank og opsætte en fast overførsel til din konto i Saxo Bank.
Derfra kører det hele af sig selv. Investering på autopilot.
Har du ikke fået din gratis investeringsplan endnu? Så start dér.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.