Du hører Millionærklubben engang i mellem, men, hvordan klarer eksperterne sig? Hvordan er det gået Millionærklubbens porteføljer i 2022? Vi starter lige ud med at se lidt nærmere på, hvad Millionærklubben er.
Millionærklubben Millionærklubben sendes alle hverdage 9.00 - 10.00.
Med i programmet er en række faste eksperter med forskellige strategier, men med det til fælles, at de er aktive investorer.
Det betyder, at de plukker aktierne selv og derfor prøver på at finde fremtidens vindere.
Det er god underholdning, hvis man skal tro programmets lyttertal.
Men.
Det fænomen med, at man ikke slår markedet, det er nærmest lige så veldokumenteret, som at solen står op i morgen. Carsten Tanggaard, Professor i finansiering, Aarhus UniversitetFor langt de fleste investorer og det gælder især de mindre private af slagsen, der er programmets kernepublikum, giver det ikke mening at investere aktivt.
Fremtiden kan ikke forudsiges, men den kan måske med lidt held gættes.
Hos NORD.investments gør vi tingene anderledes, da vi kun anvender passiv investering som strategi.
I dette indlæg skal vi se på, hvordan de forskellige eksperter har klaret sig samt, hvordan det gik med NORDs 100% aktieportefølje.
Du kan følge de 4 eksperters afkast i 2023 her .
NORD.investments i MillionærklubbenNORD.investments CEO, Anders Hartmann, har i øvrigt været på besøg i Millionærklubben til en snak om NORD.investments, vores børsnotering i maj 2021 og hvad sådan en investeringsrobot kan i forhold til de dyrere traditionelle formueplejeløsninger på markedet.
Men, hvordan gik det for eksperterne i Millionærklubben i 2022 og hvordan så det ud sammenlignet med NORDs 100% aktieportefølje?
Vi starter med at se lidt nærmere på Lars Persson.
Lars Persson (1970) er uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997, hvor han startede hos Delphi Economics. I 2003 blev Lars Persson ansat i NetPosten og fortsatte sin analyse med aktiemagasinet DK Trends.
I 2012 blev Lars Persson selvstændig og overtog DK Trends magasinet fra NPInvestor. Lars Persson har været en fast del af Millionærklubben siden 2013.
Lars Persson anvender teknisk analyse til at udvælge aktier til porteføljen.
Lars Persson kom på en 2. plads blandt eksperterne. I første program i 2023 blev det nævnt, at han havde tabt 37.900 kr. Med en startportefølje på 250.000 kr. svarer det til et negativt afkast på:
Lars' afkast i 2022: -15,16% Vi går videre til Lau.
Lau Svenssen Lau Svenssen (1956) er uddannet cand.polit. og har siden 1978 beskæftiget sig med analyse af børsnoterede selskaber og investeringer i værdipapirer samt den makroøkonomiske baggrund relateret hertil.
Lau Svenssen bruger primært fundamental analyse til at vurdere selskabernes potentiale og har en mellem- til lang investeringshorisont. Lau Svenssen har været en del af Millionærklubben siden begyndelsen i november 2011.
Foruden den fundamentale analyse er Lau også glad for at træffe investeringsbeslutninger alt efter, hvad børsknæet siger.
Lau Svenssens portefølje i 2022 Lau Svenssen vandt eksperternes indbyrdes konkurrence. Han er også den eneste deltager, der kunne præstere et positivt afkast i 2022.
Efter mange års hån af Laus kærlighed til skibe, betalte lige præcis den type investering sig i 2022.
Laus afkast i i 2022: +24% Vi går videre til Mads.
Mads Christiansen Mads Christiansen (1970) er uddannet læge og tidligere professionel pokerspiller. I de sidste syv år har han været fuldtidsinvestor.
Mads Christiansen anses som en langsigtet privat investor, som primært fokuserer på enkeltaktier og sektorer. Herunder langsigtede trends og især aktier inden for digital transformation og gaming.
Yderligere driver Mads Christiansen YouTube-kanalen ”The gaming and esport investor” og bruger primært sit Twitter-netværk til research.
Mads investerer primært i højrisiko vækstaktier.
Mads Christiansens portefølje i 2022 Mads Christiansen sluttede 2022 på en absolut sidsteplads blandt eksperterne. I det første program for 2023 bliver der ikke sat tal på, men kigger vi på Faktaarket fra New Deal Invest , den fond Mads står i spidsen for, finder vi svaret.
Mads' afkast i 2022: -70,95% Av for den.
Lad os kigge på den sidste af eksperterne Michael.
Michael Friis Jørgensen Michael Friis Jørgensen (1975) er uddannet revisor fra CBS og har arbejdet med M&A og aktiemarkedet siden 2000 i både TDC og Alm Brand Bank indtil han for nyligt skiftede til rådgivningsvirksomheden HC Andersen Capital.
Michael Friis Jørgensens investeringsfilosofi er primært rettet mod trends og temaer, hvor der forventes høj strukturel vækst de kommende år. Michael Friis Jørgensens investeringshorisont er mellem- til lang sigt.
Michael investerer i vækstaktier.
Michael Friis Jørgensens portefølje i 2022 Michael havner på en tredjeplads blandt eksperterne i studiet.
Michaels afkast i 2022: -32% Sjovt nok nævner de selv i programmet, hvor Michaels afkast bliver nævnt, at hvis han bare havde investeret i en global ETF, var han endt på en 2. plads.
Så med det in mente, hvordan har NORDs 100% aktieportefølje klaret sig i forhold til eksperterne?
NORDs 100% aktieporteføljeNORDs 100% aktieportefølje er en passiv investering. Vi hverken gætter eller prøver på at forudsige, hvilke aktier der vil klare sig bedst i fremtiden.
På den måde adskiller porteføljen og tilgangen sig væsentligt fra alle eksperterne i Millionærklubben.
NORDs afkast i 2022: -13,0 % NORD ville derfor være endt på en 2. plads, hvis vi havde været med i konkurrencen. Det giver god mening, at der er en enkelt ekspert, der vinder konkurrencen på held, men over tid er det mest sandsynlige, at NORDs portefølje vil vinde.
Det er bare sådan, det er, når det gælder aktiv vs. passiv investering.
Samlet stilling 2022 Den samlede stilling, hvis vi lige inkluderer NORD også.
Lau +24,00% NORD -13,00% Lars -15,16% Michael - 32,00% Mads -70,95% Vil du se, hvordan NORD.investments har klaret sig over en længere periode, så tjek siden for afkast .
Vil du blive klogere på, om NORD.investments er den rigtige løsning for dig? Start med en gratis investeringsplan .
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.