Selvom det rent intuitivt giver god mening at følge aktiemarkedet i både op- og nedture, så viser al forskning dog, at man ikke gør klogt i at gøre aktiehandel til sin hobby.
Man får godt nok et sus af at købe og sælge, men det koster formuen dyrt grundet handelsomkostninger og det bedste råd er derfor at følge en passiv investeringsstrategi .
Key takeaways:
• Spil ikke plat eller krone med din formue –> følg en passiv investeringsstrategi
• Overdreven selvtillid fører til lavere afkast grundet hyppigere handel og samtidig en tendens til underdiversificering af sin portefølje
Er din portefølje veldiversificeret? Sæt en gratis personlig investeringsplan her på få minutter og se hvordan din porteføljesammensætning ser ud.
Et spillergén kombineret med en overdreven selvtillid kan koste din formue rigtig dyrt.
Mange mennesker lider af et spillergén som de ofte har svært ved selv at erkende og/eller kontrollere.
De spiller f.eks. poker på nettet, køber lottokuponer i kiosken, går på casino og/eller tipper. Nogle af disse får afløb for deres spillelyst på aktiemarkedet, hvor de sommetider bilder sig selv ind, at de er den nye Warren Buffet og at de er i stand til at slå markedet betydeligt. De læser Børsen hver dag og har en vennekreds, hvor aktiesnakken hyppigt florerer og det hjælper dem med at finde ”vinderaktierne”.
De lider altså både af en spillelyst samt en overdreven selvtillid og tro på, at de er i stand til at slå markedet (vel at mærke efter at alle handelsomkostninger er medregnet).
Undersøgelser viser at den overdrevne selvtillid fører til hyppigere handel med værdipapirer, hvilket er meget omkostningsfuldt når man samtidig medregner handelsomkostningerne derved.
Forskning i USA har vist, at de 20 % mest handlende personer, underperformede markedet med omkring 10 % (risikojusteret nettoafkast) om året.
Det er dog ikke kun de mest handlende, der ikke formår at slå markedet. Over en bred kam underperformede den gennemsnitlige investor markedet med mere end 3 % om året.
En årlig gennemsnitlig underperformance på over 3 % er stærkt formueforringende, hvis markedet over lang sigt forventes at stige med gennemsnitligt 5-8 % årligt (hvilket markeder historisk set har gjort).
Udover at overdreven selvtillid fører til for mange handler, viser forskningen også, at det fører til underdiversificering (antallet af forskellige aktier investoren ejer i sin portefølje er simpelthen for få).
Tiltroen til de enkelte selskaber bliver overdreven og investoren satser for stor en del af sin formue i få selskaber. En dansk undersøgelse (fra 2016) viste, at mange danskere kun ejer en enkelt aktie eller to! (økonomisk teori anbefaler, at man skal eje aktier i mindst 10 forskellige selskaber).
Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.
Husk risikospredningen ###
Risikospredning er meget vigtigt og investorer skal derfor aldrig lægge alle æg i samme kurv.
En god anbefaling til den private investor er derfor at investere i ETF’ere , hvor risikospredningen er stor (hver ETF’er har typisk investeret i mere end 1000 selskaber) og omkostningerne er lave.
Derfor skal investoren finde sig en anden hobby end at sælge og købe aktier – det er alt for dyr en hobby at have..
Få en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her.
Kilder: #######
Forskning:
• Barber & Odean
• Goetzmann & Kumar
• Rangvid (Er det smart kun at have 2 danske aktier?)
Bøger:
• Behavioral Finance (Lucy F. Ackert & Richard Deaves)
• Stocks for the Long Run (Jeremy Siegel)
*Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.*