I 1. halvår 2022 gav NORD.investments' porteføljer negative afkast i intervallet: -13,16 % til -15,30 %. Få en gratis investeringsplan her og find ud af, hvilken af NORDs porteføljer du anbefales.
Key take-aways: Efter et stærkt positivt 2021 , har NORDs porteføljer i 1. halvår 2022 givet negative afkast. Halvåret har været præget af større udsving som særligt følge af krigen i Ukraine, høje inflationsrater og stigende recessionsfrygt. Et udfordrende halvår præget af generelle markedsfald og recessionsfrygt Finansmarkederne har i starten af 2022 været meget turbulente og er over en bred kam faldet - det har været tilfældet på både aktie- og obligationsmarkederne. Der er flere faktorer, der har trukket markederne i rødt. Krigen i Ukraine har været en af hovedfaktorerne, mens de efterfølgende voldsomme inflationstigninger også satte sit negative præg på markederne - de faktorer har tilsammen været en giftig cocktail, der har ført til de større fald på finansmarkederne. Efter inflationstigningerne hævede de ledende centralbanker renterne over flere omgange, for at forsøge at få kontrol over inflationen - det er sket samtidigt med en stigende recessionsfrygt. Det har ikke just været et halvår, der har været præget af positive nyheder.
Trods rødt 1. halvår 2022 har investorer fortsat vundet på den lidt længere bane Isoleret set har 1. halvår 2022 været præget af store fald på markederne. Til trods for at faldende med rette kan føles meget voldsomme, så har investorer dog samlet set stadigvæk vundet på den lidt længere bane. Eksempelvis gav NORD.investments' risikoprofil 20's standardportefølje i 2021 hele 26,2 % i afkast. I 1. halvår 2022 faldt porteføljen med -14,22 % , hvorfor man som investor i hele 2021 og halvdelen af 2022 stadigvæk samlet set havde tjent penge i løbet af det halvandet år. Hos NORD.investments, anbefaler vi ikke at investere i vores produkter, hvis man har en tidshorisont på mindre end 3 år .
Afkast for NORDs porteføljer i 1. halvår 2022 Herunder ses afkast for NORD.investments' 20 ansvarlige porteføljer i 1. halvår 2022 (fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 ). Afkast er efter alle omkostninger for en kunde, der betaler 0,80 % i totale årlige omkostninger. Afkast er baseret på NORDs modelporteføljer.
Alle NORDs porteføljer gav negative afkast i 1. halvår af 2022 som det kan ses af grafen ovenfor.
Nedenfor fremgår afkast for NORD.investments' 20 standardporteføljer efter alle omkostninger (for en kunde med 0,75 % i totale årlige omkostninger) i 1. halvår 2022 . Afkast er baseret på NORDs modelporteføljer.
Nedenfor fremgår afkast for NORD.investments' 6 pensionsporteføljer efter alle omkostninger i 1. halvår 2022 . Afkast er baseret på NORDs modelporteføljer.
Det kan være en rigtig god idé, at sætte en månedsopsparing op. På den måde, så spreder du din risiko over tid og køber både aktier op når de er "billige" og "dyre". Det giver ro i maven at vide, at man ikke risikerer at købe alle aktiernene, når de er på toppen, og månedsopsparingen giver samtidigt en rigtig stor opsparing på sigt. Månedsopsparingen kan også give rigtig god mening i disse lidt usikre tider, hvor der er store afkastudsving fra måned til måned.
Se herunder et eksempel på, hvor stor en opsparing du på sigt kan opbygge via månedsopsparingen. Der tages afsæt i vores beregner, som du kan finde her . Forudsætningerne for dette eksempel er, at man har sin månedsopsparing i 30 år , hvor man starter med 50.000 kr. i startindskud og månedsvist indbetaler 3.000 kr. Med et gennemsnitligt årligt afkast på 5,84 % , hvilket flere af NORDs porteføljer har , ender opsparingen med at være vokset til mere end 3.1 millioner kr. efter de 30 år.
En månedsopsparing hos NORD.investments: 50.000 kr. i startindskud og 3.000 kr. i månedligt indskud. Porteføljerne i et historisk perspektiv Set i et historisk perspektiv fra januar 1999 t.o.m juni 2022 (altså i over en 20-årig periode), har NORDs 20 standardporteføljer givet positive afkast på mellem 157,20 % og 241,05 % . Siden NORDs lancering i december 2016 , har NORDs standardporteføljer givet positive afkast på mellem 12,90 % og 52,77 % .
Grafen nedenfor viser risikoprofil 10's standardportefølje fra starten af januar 1999 t.o.m juni 2022 :
Siden 1999 har aktiemarkederne været præget af 3 større aktiekriser. Henholdsvis IT-krisen i starten af 00'erne, finanskrisen senere hen og derefter coronakrisen . Senest har krigen i Ukraine samt de dratiske inflationsstigninger også sat sit præg på aktiemarkederne. Som langsigtet investor har du dog altid oplevet nye kurshøjder og dermed også fået pæne afkast - også selvom du har haft dine investeringer i krisetider. Det betaler sig altså altid at fastholde sin langsigtede investeringsstrategi.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.