SAXO BANK BLIVER NORD.INVESTMENTS NYE PARTNERBANK
Hans-Christian Helboe
Portfolio Manager
Foto af Jeppe Carlsen via Børsen
Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere Saxo Bank som NORD.investments nye partnerbank.
Den endelige kontrakt parterne imellem er netop underskrevet.
Vil du vide helt konkret hvad det betyder for dig som eksisterende eller som mulig ny kunde i NORDs løsning? Så læs med fordel med nedenfor. Læs i øvrigt om NORDs nye partnerbank i Børsen her .
For dig som eksisterende kunde betyder partnerbankskiftet ikke det store. Dit pengeinstitutkundeforhold flyttes fra Københavns Andelskasse til Saxo Bank og du bibeholder samme risikoprofil og portefølje som du allerede har i dag. I øjeblikket er vi i gang med at klargøre alt i forbindelse med partnerbankskiftet. Du skal ikke foretage dig noget - vi kontakter dig når det endelige skifte sker. Helt konkret venter vi på at få en investeringsrådgiverlicens tildelt af Finanstilsynet. Vi kan ikke flytte dig før vi har fået licensen.
Hvornår kan jeg oprette mig som ny kunde i NORDs løsning med Saxo Bank?
På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at sige noget konkret om, hvornår du kan blive oprettet som kunde. Efter alt at dømme vil du dog kunne blive oprettet i starten af 2019.
Skriv til os på hello@nord.investments eller på vores chat, hvis du ønsker at få besked så snart det bliver muligt at blive kunde.
Saxo Bank har fokus på at facilitere de bedste og billigeste investeringsløsninger
Med Saxo Bank som ny partner skal lave omkostninger på investeringer til danskerne sikres. Årligt betaler danskerne op i mod 10 milliarder kroner i gebyrer for forvaltning af deres investeringer i investeringsforeninger.
Saxo Bank startede for 26 år siden op som et fin-tech start-up. Banken har igennem flere år været frontløber inden for digitalisering samt etablering af partnerskaber med nye start-up virksomheder.
De seneste år har banken haft særligt fokus på at facilitere de bedste samt billigste investeringsløsninger for kunder.
I en kronik i Børsen , udtrykker Kim Fournais , adm. direktør i Saxo Bank:
"Når det kommer til kapitalforvaltning, er billigere meget ofte bedre, fordi de høje omkostninger tages direkte fra det afkast, der ellers vil ende i opsparingen. Over en længere årrække bliver det til rigtig mange penge."
Samarbejdet mellem NORD.investments og Saxo Bank vil altså give optimale betingelser for at kunne udbrede lavomkostnings investeringer og dermed hjælpe flest mulige danskere med årligt at spare milliarder af kroner i gebyrer.
*Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.*