Findes der en sikker investering? Det skal vi blive klogere på i dette indlæg. Hovedpointer Inflation gør, at din opsparing bliver mindre værd Ingen risiko, intet afkast Der findes ingen sikker investering Indhold For at vi kan besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering, er vi nødt til at kigge på opsparing, der jo er det eneste alternativ til investering . Opsparing og investering hænger unægteligt sammen.
Dette indlæg kommer nærmere ind på:
Inflation Burgernomics Nationalbankens målsætning Penge i madrassen Renter og lineær udvikling Hockeygrafens eksponentielle stigning Risiko og afkast Sikker investering? Til at starte med skal vi lige blive lidt klogere på inflation og hvorfor din opsparings købekraft forringes i banken.
Inflation Inflation er et svært emne og selv for mange økonomer er det langt fra ligetil.
Lad os se hvordan inflation defineres samt hvordan vi måler den.
Den Europæiske Centralbank, ECB, skriver følgende:
I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere. Nogle priser stiger, andre priser falder. Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro. Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen. Kilde: ECB
Kort sammenfattet:
Inflation udhuler værdien af pengene og gør, at du kan købe mindre for 1 krone i fremtiden, end du kan i dag. Det var altså definitionen.
Så er der det med at måle inflationen.
Inflation medfører, at dine penge bliver mindre værd over tid. I det meste af verden måles inflation ud fra et forbrugerprisindeks, som konstrueres ved at sammensætte en kurv af varer og følge prisudviklingen for den samlede kurv over tid. På den måde måles netop en generel prisudvikling, som den ECB beskrev i definitionen.
Det kræver naturligvis, at denne kurv af varer er sat sammen på en sådan måde, at den repræsenterer udgifterne for en borger i det pågældende område vedkommende bor. Det kan ikke undgås at blive en gennemsnitsøvelse og derfor vil inflationen i realiteten være forskellig afhængig af, hvilke forbrugsvarer du putter i din egen kurv.
Verden er altså ofte lidt anderledes end hvad modellerne foreskriver. Derfor får de forskellige målinger af inflation også en del kritik, da de måske ikke er repræsentative nok for, hvordan prisudviklingen reelt set er.
Hvordan putter vi lige en bolig ned i den kurv, når priserne er så forskellige rundt omkring i landet?
Det vil vi ikke kloge os på - det er uden tvivl en meget indviklet affære.
Burgernomics Noget der til gengæld er lidt sjovt i den henseende er, at kritikere refererer til en gammel joke - af det hæderkronede The Economist-magasin. Nemlig The Big Mac index under kategorien "burgernomics".
Se en video om The Big Mac index her .
Ved at måle prisen på en Big Mac verden over, kan man både sammenligne værdiudviklingen de forskellige valutaer imellem, men faktisk også udviklingen internt i ét givent land.
Inflation i form af prisudviklingen på en burger over tid. Kritiske røster vil derfor mene, at dette burgerindeks er mere retvisende for, hvordan inflationen reelt set udvikler sig.
Om det er rigtigt eller forkert, ved jeg ikke, men det er nok en væsentlig nemmere måde at forstå inflation på, end den lidt tungere forklaring fra økonomibøgerne.
Apropos nogle af dem, der har læst en del af de økonomibøger, bevæger vi os videre til en meget central spiller, når det gælder inflation.
Nationalbankens målsætning Nu ved vi, at inflationen beskriver det, at penge taber værdi over tid. Det gør de, fordi den samlede pengemængde stiger relativt mere, end hvad produktiviteten gør.
Sådan overordnet set.
Nu anvender vi efterhånden kun sjældent kontanter, men forestil dig, at der printes flere penge hvert år og selvom vi bliver bedre og bedre til at producere visse varer billigt, så stiger priserne alligevel, fordi seddelpressen kører lidt hurtigere end produktivitetsudviklingen gør.
Så kunne du måske få den tanke, at det da ikke kan være meningen? Men nej, sådan hænger det ikke sammen og her kommer den danske nationalbank ind i billedet.
Den danske nationalbank er uafhængig og derfor i stor grad uden for politisk kontrol.
Det skete i forbindelse med, at den danske stat engang gik bankerot og siden da, har kontrollen med valutaen og pengene været placeret udenfor det politiske system.
Nationalbanken har et stort ansvar for at holde inflationen lav. Den danske nationalbank har 3 hovedformål:
Stabile priser: Sikre betalinger: Stabilitet i det finansielle system: Du kan du læse mere den danske nationalbank's 3 hovedformål .
Stabile priser skal altså opnås med en lav inflation. Det gøres ved, at Danmark og den danske nationalbank ikke har en selvstændig pengepolitik, som det eksempelvis er kendt fra Norge og Sverige, men ved simpelthen at have en fast kurs over for Euroen.
Det hjælper os lidt på vej, men ikke helt i mål. For hvad er så inflationspolitikken for Euroen?
Hæng i lidt endnu, vi er snart ved målstregen og så vil du besidde økonomisk viden du ikke havde troet var mulig før.
Den Europæiske Centralbank, ECB, styrer efter en inflationsrate tæt på 2 %. Her vender vi tilbage til ECB, der er den Europæiske Centralbank med ansvaret for Euroen. Under overskriften pengepolitiske beslutninger skriver de selv:
Vi træffer pengepolitiske beslutninger hver sjette uge. Her besluttes der, hvad der skal gøres for at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. Kilde: ECB
Kronen er låst fast til Euroen og strategien bag Euroen er tæt på 2 % inflation.
Det betyder i praksis, at dine danske kroner forventningsvist skal blive 2 % mindre værd hvert år. Der er ikke tale om nogen form for konspirationsteori eller lignende, det er det erklærede mål fra dem, der styrer pengepolitikken.
Men hvad gør det ved opsparinger?
Penge i madrassen Den indsigt og forståelse er guld værd. Bogstaveligt talt.
Det betyder, at vores penge over tid bliver mindre værd pga. inflation og ligeledes, at det rent faktisk er målet. Det kan der være mange grunde til, men dem vil vi ikke diskutere i dag.
Det betyder også, at hvis du gemmer og sparer dine penge op, hvad end det er på en konto i banken eller hjemme i madrassen, så bliver du fattigere over tid.
Men hvad bliver 2 % til, spørger du måske dig selv?
Renter og lineær udvikling Vores menneskehjerne har det nemmest med lineære stigninger. Det er den slags, hvor et fast beløb bliver lagt til hvert år.
For eksempel er de 500 kr. du som barn fik om måneden i lommepenge, et udtryk for en lineær stigning. De fleste kan med lidt hovedregning komme frem til, at de 500 kr. om måneden bliver til 6.000 kr. om året og derfor 60.000 kr. over 10 år.
Anderledes kompliceret er det med procentuelle stigninger.
Hockeygrafens eksponentielle stigning Hockeygrafen, som vi også var inde over i pensionsopsparingsindlægget , er rigtig god til at beskrive eksponentielle stigninger.
En eksponentiel stigning er, når noget stiger i procenter i stedet for i hele tal. Den kan komme til udtryk på lidt forskellige måder, men det er nok bedst forklaret med et billede.
Hockeygrafen er god til at illustrere en eksponentiel udvikling. Når noget stiger eksponentielt, vil det oftest føles meget langsomt i starten, men pludselig tager det fart.
Det er også kendt som renters rente effekten. Det modsatte gør sig dog også gældende, hvis effekten er negativ, såsom en inflation.
Inflation er udtryk for en negativ eksponentiel stigning. Negative renter er der ingen, der kan lide.
Antager vi, at du havde gemt de i alt 60.000 kr. lommepengene var blevet til, men de reelt set var blevet 2 % mindre hvert år, så ville købekraften af de 60.000 kr. efter 10 år være blevet reduceret til lige i nærheden af 49.000 kr.
Du ville have sparet 60.000 kr. op, men reelt set kun kunne købe noget til en oprindelig værdi af 49.000 kr.
Det er konsekvensen af inflation i praksis.
Det er også her, at vi finder et af de to grundlæggende svar på, hvorfor du skal investere.
Du skal investere dine penge, for at undgå at blive fattigere over tid. Investering i eksempelvis aktier er et værn mod inflation.
Den anden grund er for at blive rigere. Så kan du selv vælge, om du mest er en "glasset er halvt tomt" eller "glasset er halvt fyldt" type.
Investering er et værn mod inflation og en mulighed for rigdom på samme tid. Dette indlæg har indtil videre gennemgået et par svære emner, men de er vigtige at kende til. Du ved nu, at du med stor sikkerhed bliver fattigere over tid ved blot at opbevare dine penge i banken eller madrassen.
Det fører så videre til spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering som alternativ til opsparingen?
Vi starter ud med sammenhængen mellem risiko og afkast.
Risiko og afkast Hvis vi tillader os at antage, at markedet i stor udstrækningen er effektivt, hvilket der er meget, der tyder på, så hænger risiko og afkast tæt sammen.
Det betyder helt enkelt, at for at opnå et afkast, så skal du påtage dig en risiko.
Det er sådan et slags grundparameter.
Det betyder også, at vi godt kan tillade os at generalisere og antage, at jo mere risiko du påtager dig, desto større potentielt afkast kan du forvente at opnå.
Læg mærke til ordet potentielt . Det er ikke sikkert, for der findes ingen sikkerhed om fremtiden. Andet end måske død og skatter, hvis vi spørger en af grundlæggerne af De Forenede Amerikanske Stater.
Benjamin Franklin om de eneste to ting du med sikkerhed kan vide. Det er nødvendigt, at påtage sig risici, for at få et afkast.
Høj risiko er lig med et højt potentielt afkast. Lav risiko er lig med et lavt potentielt afkast. Men det skal være en risiko, der passer til dig. Her er indeksfonde en både billig og god måde at opnå det.
Dermed er vi meget tæt på en konklusion, vi skal bare lige have samlet alle enderne.
Sikker investering? Jeg er ked af, hvis jeg derfor er nødt til at skuffe dig. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering er “nej”.
Al form for investering er forbundet med risiko. Ligesom du nu også ved, at al opsparing i banken eller madrassen, over tid gør dig fattigere.
Den sidste del er en meget vigtig pointe at forstå, fordi det giver os en vinkling på opsparing versus investering, der rummer meget visdom.
Investering er risikofyldt på den korte bane. Opsparing er risikofyldt på den lange. Inflationen er uhyret, der stille og roligt æder værdien af dine penge op, men heldigvis findes der et forsvar. Det forsvar er investering og netop den del, kan vi her hos NORD hjælpe dig med.
Vi kan ikke hjælpe dig med en fuldstændig sikker investering, for den slags findes ikke. Vi kan dog hjælpe dig med, at du investerer på en måde, der passer til dig og din risikotolerance.
Inflationsuhyret æder dine opsparede penge. Så hvad venter du på? Prøv vores investeringsrobot .
Kom i gang med at bekæmpe inflationsmonstret med det samme. Få en gratis investeringsplan.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
