Som ung og ny på investeringsmarkedet kan det være let at udskyde at komme i gang. Så find ud af, hvad du skal være opmærksom på, så du gør det lettere. Hovedpointer Unge kan investere på samme måde som garvede investorer. Unge har ofte en lang tidshorisont. Sørg for at få opsat en månedsopsparing. Hvad er særligt for ungeI princippet er der ikke rigtigt noget, der er særligt for unge, når det gælder investering .
Det er så ikke helt rigtigt, men det vender vi tilbage til.
Det er ikke sådan, at der nogle særlige aktier eller specielle strategier, der er tilpasset unge.
Det er noget af det, der kendetegner en god investeringsstrategi. At den er den samme hele livet, måske bortset fra nogle småjusteringer.
Det er derfor, at du kan tage en gratis investeringsplan i dag, starte din investering og nyde godt af renters rente på den lange bane.
Jeg er helt med på, at pensionsopsparing ikke er super sexet at tænke på i 20'erne eller 30'erne, men jo før du kommer i gang, jo nemmere bliver det at få sparet nok op.
Som ung og ny på investeringsmarkedet vil det ofte være en god idé med en relativt høj risiko i porteføljen. Det kan vores gratis investeringsplan hjælpe dig med at finde ud af. Der er dog én ting, der især gør sig gældende, hvis du er ung og ny på investeringsmarkedet.
Du har masser af tid.
Tidshorisont En af de vigtigste faktorer når du skal afgøre, hvad din risikoprofil skal være og deraf, hvordan du skal investere, er din tidshorisont.
Jo længere din tidshorisont er, jo mere risiko kan du tillade dig at tage.
Som ung vil du oftest have en meget lang tidshorisont og for de fleste vil det betyde, at de kan og bør investere med en høj risiko.
Som ung og ny på investeringsmarkedet er det vigtigt at have fokus på den lange bane. I praksis betyder det, at aktier skal fylde meget i din portefølje. Aktier er volatile på den korte bane, hvilket betyder, at de kan svinge meget i værdi. På den lange bane udviskes denne volatilitet dog og derfor giver det god mening med en høj andel af aktier, hvis der er lang tid til, at du skal bruge pengene.
Der er dog ikke forskel på, hvad der bør være den grundlæggende investeringsstrategi, uanset om du er ung eller ej.
Passiv investering Der findes to grundlæggende strategier for investering.
Aktiv investering går ud på at prøve at udvælge de aktier, der vil stige mest i fremtiden.
Problemet er bare, at det stort set er umuligt. Selv hvis det skulle lykkes, hvordan kan du så vide, at det var dygtighed og ikke held der gjorde udfaldet?
Det kan du ikke.
Jo længere tidshorisonten er, jo lavere bliver sandsynligheden for at slå markedet. Vigtigt at vide som ung investor. Passiv investering derimod går ud på at matche markedet. Være gennemsnitlig.
Fylder Apple 3% af verdensmarkedet grundet deres værdi, så skal de fylde 3% i porteføljen.
Det er enkelt og det er billigt, hvilket er godt for afkastet .
Men, hvordan bliver du en passiv investor i praksis?
Indeksfonde og ETF'er Passiv investering udføres med passive fonde, der følger et indeks.
En fond er en super smart måde at samle mange investorer om en investering og udnytte nogle af alle de stordriftsfordele det kan give.
En passiv fond investerer efter et indeks og indeholder derfor de aktier, indekset består af.
Den form for fonde kommer i to udgaver. En klassisk dansk fond og en udenlandsk ETF .
En ETF er bare en udenlandsk form for børsnoteret fond med meget lave omkostninger. De beskattes lidt forskelligt, men grundlæggende er det bare to forskellige former for en ydre skal omkring investeringsfonden.
Særligt ETF'erne har super lave omkostninger og det er en af hovedårsagerne til, at de år for år stiger i popularitet.
Hos NORD.investments bruger vi en række forskellige ETF'er til at sammensætte vores porteføljer, så vi kan dække markedet så bredt og billigt som muligt.
Har du husket at tage en gratis investeringsplan ?
Så med den grundlæggende strategi i hus gælder det bare at få opsat en månedsopsparing.
MånedsopsparingEn månedsopsparing er investering på automatpilot og det er en virkelig potent del af en samlet investeringsstrategi.
I praksis er det meget simpelt.
Hver måned, når du får løn, overfører du penge til dit investeringsdepot på lige fod med, at du betaler dine regninger.
Styrer du selv dine investeringer skal du enten selv stå for at få pengene investeret eller du kan være heldig, at der findes en metode til automtisk at få pengene investeret.
Opsætning af en automatisk månedsopsparing svarer lidt til at stille sig på en rulletrappe, når først valget er truffet, kører det hele automatisk. Sidstnævnte har vi hos NORD, det kigger vi på lige om lidt.
På den måde automatiserer du det at investere yderligere. Du nyder derfor både godt af afkastet og du sørger for at skovle mere kul på bålet så at sige.
Månedsopsparing via NORD Det er meget nemt og enkelt at opsætte en månedsopsparing via NORD .
Opret en fast overførsel fra din bank. Lad NORD klare resten. Det betyder i praksis, at du lige skal kende dine kontooplysninger til din konto i Saxo Bank - Saxo Bank er NORDs partnerbank.
Dem finder du sådan her:
På mobilen: Log ind i din NORD-app på din mobil. Hvis du har flere konti, skal du vælge den du vil overføre til. Tryk på knappen "mere" (de tre prikker nederst i højre hjørne). Vælg "konto". Derefter kan du se dit konto- og registreringsnummer. På computeren: Log ind på https://app.nord.investments/ . Tryk på "min konto" i menuen øverst til højre. Alle dine konti vil blive vist her med dertilhørende konto- og registreringsnumre. Det er det.
Bæredygtig investeringEr det vigtigt for dig, at dine investeringer foregår på en ansvarlig måde, kan du meget enkelt lave en bæredygtig investering hos NORD.
Når du starter din investering hos NORD, slår du bare Ansvarlig portefølje til.
Så bliver det ikke meget nemmere at træffe det rigtige valg.
Her bliver synderne indenfor ESG sorteret fra:
E nvironmentalS ocial andG overnmentalDet er en ret enkel måde at skabe en mere bæredygtig portefølje uden at gå på kompromis med den passive investeringsdel.
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.